Thomas Larsen: Løkke er ved at tabe årtiers mest sikre valgsejr på gulvet

Når TV 2 i aften blænder op for den første af valg­kampens direkte dueller mellem Thorning og Løkke, har Thorning alt at tabe. Og Løkke alt at vinde.

Lars Løkke Rasmussen (tv.) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (th.) mødes i aften i en TV-duel. Dette foto er taget ved en lignende begivenhed forud for valget i 2011. Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ANALYSE: Når TV 2 søndag aften klokken 20.00 blænder op for den første af valg­kampens direkte dueller mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen, har Thorning alt at tabe. Og Løkke alt at vinde.

Det er på mange måder paradoksalt, at situationen har udviklet sig sådan. Men som dagens Gallup viser, har Thorning etableret sig som klart den stærkeste og mest troværdige leder i vælgernes øjne, mens Løkke har været ude på én lang nedtur.

En pæn del af denne tur ned ad slisken er Lars Løkke Rasmussen selv skyld i. Han udløste de pinlige sager, som har fyldt så meget i medierne og fået så mange vælgere – inklusive partifællerne i Venstre – til at indtage en skeptisk holdning til hans statsministerkandidatur.

I stedet for at se Løkke som en dygtig og erfaren politisk leder, ser de snarere en sjusket og utroværdig formand, som ikke er i stand til at trække sit parti frem eller agere ambassadør for det borgerlige Danmark. Skuffelsen, som omgærder Løkke, er således massiv langt ind i borgerlige rækker.

 

Omvendt er det på spektakulær vis lykkedes for S-spindoktorerne at genopbygge Thornings lederskab gennem en af de mest succesrige reklamekampagner i dansk politik. Siden nytår har S-holdet brugt millioner på at skabe en ny fortælling om Thorning. Nytårstalen markerede et skift væk fra reformer til en ny satsning på velfærd, hvilket baglandet længe har sukket efter. Helt ned i de enkelte sætninger og slogans blev nytårstalen bevidst fabrikeret med det mål, at den skulle kunne passe ind i partiets imagekampagne for Thorning.

I månedsvis er hun – næsten efter nordkoreansk forbillede – blevet præsenteret som Den Store Leder, som tager sig af babyer, hjemløse og nationaløkonomi, mens Løkke i de mest rå sekvenser er blevet fremstillet som et ringvrag af kampagne­magerne i S.

Derudover er store nationale begiven­heder – lige fra Dronningens 75-års fødsels­dag til markeringen af mærkedagen for Danmarks befrielse – blevet udnyttet, ligesom udspil på udspil er blevet lagt frem over for vælgergrupper, som man gerne ville have ombord, inden valget blev udskrevet.

Resultatet er, at Thorning har kunnet udskrive valget, mens hun har været på vej frem og med en fortælling om, at økonomien løfter sig, og at det derfor vil være dumt og risikabelt at »eksperimentere«, når det nu går så godt.

På næsten forbløffende vis er det lykkedes at relancere Thorning som leder, selv om hendes regeringsledelse i usædvanlig grad har været præget af intern uro, et rekordhøjt antal rokader, et sammenbrud for SF og elendige meningsmålinger.

Men – som det ofte er sagt – der er kun én meningsmåling, som gælder i politik, og det er den på valgdagen. Fortsætter trenden i målingerne, står Thorning lige nu med muligheden for at levere alle tiders comeback, mens Løkke er tæt på at tabe årtiers mest sikre valgsejr på gulvet.

Netop fordi Thorning har styrket sin position så markant, har statsministeren mest at tabe ved at møde sin udfordrer, mens Løkke har mest at vinde. Thorning skal groft sagt bevise, at hun er så god, som de socialdemokratiske valgannoncer indikerer, mens Løkke kan vise, at han ikke er den karikatur på en svag partiformand, som S-holdet har iscenesat ham som.

Hvordan, duellen spænder af, bliver uhyre spændende at iagttage. Trods al snakken om de sociale mediers betydning trækker de store dueller og debatter på TV fortsat et kæmpe publikum og er med til at give vælgerne et billede af, hvem de har mest tiltro til.

I de første partilederrunder leverede Løkke en solid præstation, og det var tydeligt, at Thorning bliver udfordret, når hun skal optræde på samme scene som de øvrige ledere og ikke længere har den stats­ministerielle talerstol til rådighed.

Når det er sagt, er det åbenlyst, at seancen også har potentiale til at udvikle sig til en rendyrket katastrofe for V-formanden, hvis han sjusker med sine cases, ikke har orden på fakta eller bliver fanget på det forkerte ben af S-formanden. Mens det er lykkedes for Thorning at få mere kapital sat ind på sin konto, er der overtræk på Løkkes konto, og han har ikke råd til at begå fejl. Dér ligger dramaet i aftenens duel.

Helt overordnet understreger duellen imidlertid et sælsomt paradoks, der om­gærder begge ledere. Alt for mange danskere er nemlig slet ikke tilfredse med nogen af dem, og derfor er folketingsvalget – en kende deprimerende – ved at blive kendt som det store fravalg anno 2015.

Derudover blotlægger duellen det paradoks, at begge ledere har store problemer med at styre deres respektive blokke, hvorfor talen om et præsidentvalg er ret misvisende.

Hverken i rød eller blå blok står de øvrige partiledere i kø for at love stålsat støtte til de to statsministerkandidater. Tværtimod præges blokkene af dybe indre spændinger.

 

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at Socialdemokraterne og de Radikale var politiske hovedmodstandere, ligesom man i blå blok har været vidne til, hvordan Kristian Thulesen Dahl fra første færd har jordet Løkkes målsætning om nulvækst og senest har indgået en alliance med Pia Olsen Dyhr om en ny dagpengereform.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor tvivlerne findes i så stort tal i alle målingerne.

Løkke har været ude på én lang nedtur - og en pæn del af den er han selv skyld i.

Posted by Berlingske on 31. maj 2015