Thomas Larsen: Langballe kunne være en ballademager

Afdøde Jesper Langballe var et scoop for DF, fordi han var med til at sætte gang i en indvandrerdebat, som har ændret dansk politik. Men til tider var han for oprørsk for partiet, fortæller Berlingskes politiske kommentator.

Foto: Thomas Lekfeldt. Jesper Langballe forlod Christiansborg i 2011 efter et årti på tinge, hvor Dansk Folkeparti fik mere og mere indflydelse og agerede fast flertal for VK-regeringen
Læs mere
Fold sammen

Jesper Langballe var på en og samme tid et politisk problembarn og en gevinst for Dansk Folkeparti.

Sådan lyder vurderingen fra Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, på dagen, hvor den markante DFer sov ind under et besøg hos sin søn i Nordjylland.

»Jesper Langballes store rolle var at være en røst, som for alvor formåede at gøre opmærksom på nogle af de problemer, der var med den udlændingepolitik, der blev ført tidligere. Han var en af dem, som brød igennem den politiske korrekthed, og han begyndte at advare om, at der var nogle store udfordringer, som skulle tackles. Han var med til at sparke udlændingedebatten i gang,« forklarer Thomas Larsen.

Han understreger, at Langballe var dygtig til at sætte en indvandringspolitisk dagsorden, men nogle gange tog selvstændigheden over, hvilket skabte problemer internt i det dengang unge DF.

»Der er ingen tvivl om, at han spillede en kæmpe rolle under udlændingedebattens spæde start. Han var en af partiets ideologer. Men da han fik gang i en politisk karriere og blev valgt til Folketinget, så havde han svært ved at passe ind på Christiansborg, han havde svært ved at respektere partidisciplinen, og der var også situationer, hvor han kom helt på tværs af DFs linje. Han var en anarkist, han var en mand, der gik sine egne veje og som havde det svært ved at tilpasse sig den christiansborgske virkelighed«.

Jesper Langballe vakte blandt andet opsigt, da han blev frataget sin parlamentariske immunitet og dømt for at overtræde racismeparagraffen. Det skete efter, han havde ytret, at muslimske fædre slår deres døtre ihjel. Sagen er et godt eksempel på, at Jesper Langballe nogle gange overskred grænsen for, hvad man kan tillade sig at sige, påpeger Thomas Larsen.

»Han skabte 100 procent også problemer for DF. Og der er ingen tvivl om, at i debatten har han været helt ude og røre grænsen, og nogle vil sige, at han i den grad også har krydset grænsen for soberhed og ordentlighed i debatten. Og i den forstand var han vel en rebel; en oprører,« uddyber Berlingskes politiske kommentator.

Jesper Langballe forlod Christiansborg i 2011 efter et årti på tinge, hvor Dansk Folkeparti fik mere og mere indflydelse og agerede fast flertal for VK-regeringen. Indflydelsen har været med til at ændre partiet, og i dag er der ikke lige så god plads til typer som Jesper Langballe, fordi Dansk Folkeparti i dag har som mål at være et parti, som kan levere resultater, og som ikke alene vil råbe op uden at få politisk indflydelse, vurderer Thomas Larsen.

»Hvis man ser på Dansk Folkepartis udvikling, så er de ikke længere udelukkende interesseret i at være et oprørsparti; nu er det blevet et stort og stærkt parti, som arbejder på at få indflydelse, som vil skabe resultater og som vil ind til forhandlingsbordet. På den måde kan vi se, at der er lagt en dæmper på partiets mere anarkistiske profil i de senere år,« fastslår han.