Thomas Larsen: Klog, men glat tale fra Mette Frederiksen

Det lignede en valgtale, som S-formand Mette Frederiksen holdt fredag eftermiddag på førstedagen af Socialdemokraternes kongres i Aalborg.

Socialdemokratiet indledte fredag eftermiddag deres 3-dages kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Her ses formanden Mette Frederiksen holde sin beretning i salen. (foto: Henning Bagger / Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Nok adresserede Mette Frederiksen vigtige og centrale samfundsudfordringer med sin tale til den socialdemokratiske kongres, men først og sidst var det en valgtale. Og de overordnede budskaber vil uden tvivl ramme plet hos et stort og bredt publikum.

I talen fastslog Mette Frederiksen, at for mange offentligt ansatte har for lav arbejdsglæde og for højt sygefravær, og hun pegede på, at bureaukrati og detailstyring gradvist har undermineret den offentlige sektor. Derfor ønsker hun en reform, hvor man fremover måler på resultater i stedet for midler og processer.

Tager man hende på ordet, er hun klar til helt at skrotte den forkætrede ledelsesfilosofi - New Public Management - som især har været forankret hos budgetbisserne i Finansministeriet. Ifølge S-formanden skal flere opgaver fremover løses tættere på borgerne og en ny "velfærdskontrakt" skal forpligte alle offentligt ansatte til at gøre deres ypperste, mens politikerne til gengæld skal droppe den nidkære kontrol og fokusere på at sikre de overordnede rammer for arbejdet og udstikke flerårige budgetter.

S-formanden ønsker også bedre ledelse, og hun vil satse mere på forebyggelse i stedet for dyr behandling, når skaden er sket. "Hvis børn får lov til at vokse op i familier med store sociale problemer – uden at vi hjælper dem – så bliver regningen bare større," lød det fra Mette Frederiksen.

Disse budskaber vil vække jubel hos titusinder af offentligt ansatte og deres organisationer, og S-ledelsens analyse er ikke forkert, men hvordan reformen skal gennemføres, bliver interessant at se, for det er nemt at sige, men svært at gennemføre. Det er også sigende, at hun ikke nævner de magtfulde fagforeninger, som har været med til at ændre mange offentligt ansattes arbejde fra kald til job, og som har været med til at gøre arbejdsgange ufleksible.

Fra podiet favnede Frederiksen også de privat ansatte, og hun lovede, at hun vil satse mere på uddannelse og opkvalificering. I den forbindelse gjorde hun det overraskende klart, at mangel på kompetencer ikke længere skal løses ved at hente flere fra udlandet. "Svaret kan ikke være, at vi importerer en masse arbejdskraft udefra. Alt for længe har vi accepteret en globalisering, der er mere til fordel for nogle end andre. Det skal være slut," sagde S-formanden.

På den måde tegnede hun konturerne af et socialdemokratisk projekt, der favner det arbejdende folk, og som skal berolige de mange, som kæmper for at bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet i en tid, hvor de presses af indvandring, globalisering og ny teknologi. I stedet for at nedtone truslerne, gjorde Frederiksen det klart, at de er reelle. "Den fri bevægelighed af arbejdskraft presser ikke ret mange i toppen af vores arbejdsmarked. Men jeg kan love jer for, at de kan mærke det andre steder. På motorvejen, i byggeriet og i restaurationsbranchen," fastslog hun.

Hun understregede, at løsningen ikke må blive at vende ryggen til globalisering og ny teknologi, men derimod sikre at fri bevægelighed ikke må blive lig med social dumping. Hun talte i samme åndedrag for, at en massiv satsning på uddannelse og efteruddannelse skal sikre, at flest mulige får kompetencer, så de ikke taber til teknologien.

I samme stil fastslog Frederiksen, at EU skal strømlines og koncentrere sig som at sikre de ydre grænser, sikre en mere fair balance mellem det indre marked, den fri bevægelighed og lønmodtagernes rettigheder samt sikre høje krav til klima og miljø og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og skattesnyd. Ellers vil støtten til EU forvitre yderligere - lød det.

I forhold til den følsomme udlændingepolitik fastholdt hun, at der er grænser for, hvor mange udlændinge, Danmark kan tage imod og lagde ikke skjul på, at hun vil føre udlændingepolitik over midten. Med andre ord: De øvrige partier i rød blok skal ikke bestemme Socialdemokratiets kurs i udlændinge. Dette budskab er utvivlsomt designet til de mange vælgere, der er usikre på, om den nye socialdemokratiske strammerlinje holder.

Om Mette Frederiksen i virkelighedens verden vil kunne undgå, at hendes parlamentariske bagland blander sig i hendes udlændingepolitik, er i den grad et åbent spørgsmål. For de Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten vil presse S benhårdt på for at få rullet stramningerne af udlændingepolitikken tilbage, hvis der kommer et regeringsskifte. Derfor venter en dramatisk styrkeprøve, som vil vise omverdenen, at rød blok er mindst lige så samspilsramt som blå lejr. Og udfaldet af den kamp er langt fra sikkert.

Helt udsædvanligt sendte Mette Frederiksen til sidst i sin tale en hilsen til Dansk Folkeparti og opfordrede DF-toppen til at arbejde for et kompromis om regeringens 2025-plan, så der kan gives penge til velfærd, vækst og opkvalificering, og hvor en sænkning af topskatten er udelukket. Det lyder måske uskyldigt, men reelt har S-ledelsen jordet regeringens plan, og Løkke vil næppe indgå en aftale på Socialdemokratiets præmisser. Og slet ikke, når han bagefter risikerer at blive mødt af et mistillidsvotum fra Liberal Alliance.

Alt i alt i demonstrerede talen, at Mette Frederiksen gerne vil signalere, at hun ikke vil gennemføre så mange ubehageligheder som Venstre, og at Socialdemokraterne vil bruge hver en krone fra råderummet til velfærd, mens Venstrefolkene vil forgylde de rigeste. Med appellen til landets offentligt ansatte talte hun til det kernepublikum, som skal gøre det muligt for hende at vinde et valg.

Set i det lys var det en klog, kalkuleret og lidt glat tale.