Thomas Larsen: Foghs afgørende EU-opgør venter

Analyse Statsminister Anders Fogh Rasmussen har fået en uhyre vigtig del af sin politiske køreplan for Danmarks Europa-politik på plads.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Dermed har han vundet en første vigtig sejr.

Med den forventede melding fra Fogh om, at danskerne ikke skal stemme om EU’s reformtraktat – Lissabon-traktaten - har han haft held til at holde sammen på alliancen med især Socialdemokraterne, som heller ikke ønsker en folkeafstemning om traktaten.

Det betyder, at vejen nu er banet for Foghs livtag med de fire danske EU-forbehold.

Det centrale spørgsmål er naturligvis, om Fogh også vinder den runde og lykkes med at overbevise et flertal af danskerne om, at de skal afskaffe de gamle forbehold. Lykkes det, vil Fogh have sikret en mere helstøbt dansk Europa-politik, uden de reservationer som har påvirket Danmarks forhold til EU-samarbejdet i de sidste 14 år.

Det er åbenbart, at den næste styrkeprøve om forbeholdene bliver svær. Selv om han nu har fået tilrettelagt et forløb, præcist som han har ønsket sig det, er det indlysende, at beslutningen om at aflyse folkeafstemningen om Lissabon-traktaten har omkostninger.

Målinger viser, at danskerne gerne vil stemme om traktaten, og en lang række eksperter – sekunderet af SF og Dansk Folkeparti – anklager regeringen og Socialdemokraterne for ikke at turde sende traktaten til folkeafstemning af frygt for at indkassere et nej.

Ifølge eksperternes argumentation kan det føre til, at mange danskere senere vil være negativt indstillet over for at afskaffe de danske forbehold og nærmest stemmer nej i trods.

Der er ingen tvivl om, at både Fogh og Helle Thorning-Schmidt løber en sådan risiko med deres fremgangsmåde, men omvendt kan de få succes med deres ”salami-metode”, hvor de gradvist rykker frem mod det resultat, de begge ønsker.

På pressemødet tirsdag formiddag var Fogh således omhyggelig med at fortælle, at det nu drejer sig om at debattere indholdet i fremtidens Europa-politik og få diskussionen frigjort fra de evindelige spørgsmål om procedurer og formalia.

Han vil have danskerne til at diskutere, hvordan EU skal styrkes f.eks. i forhold til udfordringerne fra den globale konkurrence. Han vil have danskerne til at debattere, hvordan EU kan være med til at sikre en bedre forbrugerbeskyttelse, en skærpet indsats over for grænseoverskridende kriminalitet og terror.

Han vil invitere partier til drøftelser i Statsministeriet om, hvordan en offensiv dansk Europapolitik skal se ud fremover, og samtidig kortsluttede han bevidst diskussionen om forbeholdene.

På det felt gjorde han det meget klart, at regeringen ikke har en køreplan for, hvordan forbeholdene skal afskaffes. Det skal først ske, ”når tiden er inde”, som han formulerede det.

Sagen er, at den køreplan selvfølgelig eksisterer – i Foghs hoved. Men han ved, at det lige nu handler om at skabe størst afstand mellem den Lissabon-traktat, som danskerne ikke må stemme om, og de forbehold, som Fogh og Thorning ønsker afskaffet ved en kommende afstemning.