Thomas Larsen: Deprimerende læsning for Løkke

S-formand Mette Frederiksen står markant stærkere end statsminister Lars Løkke Rasmussen i ny Gallup-måling Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Lad os slå fast med det samme, at Gallups nye præsidentmåling må være deprimerende læsning for Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet, mens den omvendt må vække jubel længere nede ad gangen på 2. sal på Christiansborg, hvor Mette Frederiksen har sit formandskontor.

Set med danskernes øjne står Mette Frederiksen stærkere end Lars Løkke Rasmussen på stort set samtlige politiske områder – hvad enten man spørger om økonomi, skat, indvandring eller velfærd. Kun når det gælder forsvarspolitik, peger de fleste danskere på Lars Løkke Rasmussen.

Ser man nærmere på tallene, er Løkke enten stabil eller gået tilbage, mens Frederiksen enten er stabil eller er gået frem. Og hermed stopper Løkkes problemer ikke. På spørgsmålet om, hvem der vil være bedst til at lede nationen efter næste valg, peger 40 pct. på Mette Frederiksen, mens 23 pct. svarer Lars Løkke Rasmussen. Alt i alt tegner der sig et problematisk billede af, at Løkke slet ikke er den trækkraft, som han burde være for sin regering og sit parti. Er det et problem? Ja, statsministerens svaghed er en stærkt medvirkende årsag til Venstres historisk svage position i målingerne. Det var især hans møgsager, som fik vælgere til at forlade Venstre ved sidste valg i 2015, og siden har han ikke for alvor været i stand til at ændre på det negative indtryk. Det betyder, at det bliver sværere at sikre Venstre fremgang.

Her og nu betyder hans svækkede position også, at han har sværere ved at sætte dagsordenen og udnytte den kraftfulde talerstol, som han har til rådighed som statsminister. Et godt eksempel er det kuldsejlede forløb omkring hans stort anlagte 2025-plan. Her lykkedes det ham aldrig at overbevise befolkningen om planens nødvendighed, og han havde heller ikke styrke til at lægge det fornødne tryk på de øvrige partier.

På sigt kan vælgernes manglende anerkendelse af hans indsats betyde, at han vil få sværere ved at klare duellen med Mette Frederiksen i næste valgkamp. Medmindre Løkke får styrket sin position markant – eller S-lederen ryger ind i kriser og møgsager – vil vælgerne i udgangspunktet have et mere favorabelt indtryk af S-formanden og have mest lyst til at installere hende i Statsministeriet.

Så vidt de dårlige nyheder for Løkke. Selv om flest danskere mener, at Mette Frederiksen er bedst, står Løkke også godt, når det handler om danskernes syn på hans lederevner og hans indvandrer- og flygtningepolitik. Der er med andre ord noget at bygge på for Løkke.

Men endnu vigtigere for Løkke kan han trøste sig med, at et folketingsvalg trods alt ikke er et præsidentvalg, men i høj grad er en styrkeprøve mellem rød og blå blok. Her har han chancen for at udnytte, at rød lejr er stærkt splittet på væsentlige områder, hvad enten vi taler om tilrettelæggelsen af den økonomiske politik eller kursen i den ekstremt vigtige udlændingepolitik, hvor der er en afgrund mellem S og de øvrige partier til venstre for midten.

Men allervigtigst kan Løkke trøste sig med, at han med udvidelsen af sin regering har vundet dyrebar tid til at orkestrere et comeback. Lige nu kan vejen til vælgernes anerkendelse se svær ud, og flere i Venstre er reelt ved at miste troen. Men Løkke kan sin historie, og han ved, at forgængeren i Statsministeriet – i skikkelse af Helle Thorning-Schmidt – opnåede at løfte sin ellers sønderskudte popularitet og genvinde en stor del af sin gamle styrke kort før valget i 2015.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator.