Thomas Larsen: Bødskov kan blive EU-spillets største taber

Spillet om kommissærposterne kan endnu nå at tage overraskende drejninger, ligesom liste A kan få et bedre valg, end meningsmålingerne lægger op til. Her og nu er Morten Bødskov et godt eksempel på, hvor barsk politik kan være.

Men med sit fald fra toppen af Justitsministeriet blev Morten Bødskov (S) med ét slag ført langt væk fra ministerholdet og fra Thorning. Og drømmen om en EU-post går det også sløjt med. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke længe siden, at Morten Bødskov (S) var Helle Thorning-Schmidts (S) favorit til at blive ny dansk EU-kommissær, men sådan er det ikke længere. Og der er gode forklaringer på, at statsministeren har fået svært ved at hjælpe sin partifælle ind på en af de prestigefyldte poster.

For det første kom Morten Bødskov ualmindeligt skidt ud af Justitsministeriet. Ministre må ikke lyve, men det gør ekstra ondt, når det bliver afsløret, at en justitsminister bevidst har fabrikeret en løgn for retsudvalget – også selv om Bødskov befandt sig i en svær position, hvor han ville beskytte vigtige politikilder.

Et stort politisk flertal mistede tilliden, og Thorning stod bagefter ganske alene med sin rosende omtale af partifællen. Det siger sig selv, at hvis man får afsluttet sin karriere som minister på så fatal vis, er man ikke den bedste eksportvare til EU.

For det andet belastes Bødskov af, at han var den eneste af de danske ministre, som under det danske EU-formandskab i starten af Thornings regeringstid ragede uklar med Europa-Parlamentet. Har man glemt det, kan man finde TV-klippene af vrede europæiske politikere, som verbalt overfaldt Bødskov.

Og disse optrin er ikke blevet glemt i Bruxelles. Da Morten Bødskovs navn i forsommeren cirkulerede som et bud på en ny dansk EU-kommissær, reagerede flere medlemmer af Europa-Parlamentet ekstremt afvisende og kom med slet skjulte trusler om at forpurre en udnævnelse af danskeren.

Endelig har den nye kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, efterlyst flere kvindelige kandidater til kommissærposterne, for han vil gerne have en kommission med en vis balance mellem kønnene. Det betyder, at chancerne for at lande tunge kommissærposter stiger, hvis man stiller med de rette kvindelige kandidater.

Thorning har klogt holdt kortene tæt til kroppen i processen og har ikke fortalt meget om de kandidater, som hun indstiller. Men centrale kilder i S-toppen fortæller, at Morten Bødskov gradvist er blevet skubbet længere og længere tilbage i køen af emner til kommissærposterne, mens undervisningsminister Christine Antorini (S) nævnes som det varmeste bud på en dansk kommissærpost.

Thorning har erkendt – siger kilderne – at det vil være for risikabelt at slås for Bødskov, som i værste fald vil kunne få sin udnævnelse blokeret af parlamentet.

Det nådesløse perspektiv for Bødskov er, at hans skuffelser ikke nødvendigvis slutter her.

Internt i S-gruppen har han også oplevet et dramatisk fald. Siden 2005 har han været med i inderkredsen om Thorning, som han bistod, da Frank Jensen blev besejret i opgøret om formandsposten i S. Dernæst var han – i tæt parløb med Henrik Sass Larsen (S) – med til at skærme Thorning, da hun som grøn leder skulle føres uden om de værste landminer i det politiske landskab. I hele perioden har det været karakteristisk for Morten Bødskov, at han har været ekstremt loyal over for Thorning.

Men med sit fald fra toppen af Justitsministeriet blev han med ét slag ført langt væk fra ministerholdet og fra Thorning. Derudover er hans alliance med den tidligere nære ven, Henrik Sass Larsen, blevet undermineret. Resultatet er, at han står isoleret som sjældent før.

Oven i det hele presses han som folketingskandidat. Hvis Socialdemokraterne indkasserer et dårligt resultat ved næste valg, risikerer Bødskov således, at han ikke bliver genvalgt. I Københavns Omegns Storkreds, hvor han er opstillet, kan partiet komme til at miste det ene af sine nuværende fire mandater.

Og problemet for Bødskov er, at han er oppe imod Mette Frederiksen og Mogens Lykketoft samt den tidligere næstformand i SF, Mattias Tesfaye, som sætter alt ind på at blive valgt og får kraftig støtte fra flere fagforbund.

Spillet om kommissærposterne kan endnu nå at tage overraskende drejninger, ligesom liste A kan få et bedre valg, end meningsmålingerne lægger op til. Her og nu er Morten Bødskov et godt eksempel på, hvor barsk politik kan være. I årevis har han levet og åndet for sit parti, og længe har han oplevet, at karrieren gik opad. Men på det seneste er kurven kun gået stejlt ned.