Tesfaye er i Litauen efter permanente svar på grænsekriser

Udlændingeministeren mener, at man skylder frontstaterne en vished for, hvilke værktøjer de kan bruge.

- Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at Litauens regering midt i at skulle håndtere tusindvis af migranter, der krydser grænsen, samtidig skal udsættes for kritik fra det europæiske bagland, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Janis Laizans/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) rejser torsdag til Litauen for på et møde med udenlandske kolleger og EU-Kommissionen at søge mere permanente løsninger på nødsituationer ved EUs ydre grænser.

EU-Kommissionen fremsatte i december et forslag om, at Polen, Letland og Litauen midlertidigt kan benytte værktøjer, da store strømme af mennesker ankom. Disse har mødt kraftig kritik fra dele af EU-Parlamentet og ngo'er.

Regeringen vil have mere permanente løsninger.

»Der har været en masse diskussioner af de tiltag, de har igangsat. Fra dansk side har vi sammen med andre lande opfordret til, at vi på forhånd godkender en europæisk værktøjskasse,« siger Tesfaye.

Udlændingeministeren vil undgå, at man i EU skal have en ny diskussion, hver gang der opstår en nødsituation, som det skete ved grænsen fra Hviderusland til Litauen sidste år.

Tusindvis af migranter forsøgte at komme ind i EU direkte støttet af Hviderusland.

»Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at Litauens regering midt i at skulle håndtere tusindvis af migranter, der krydser grænsen, samtidig skal udsættes for kritik fra det europæiske bagland,« siger Tesfaye.

I et brev til EU-Kommissionen i efteråret appellerede 12 lande herunder Danmark til at udvide værktøjskassen.

»Overvågning er ikke nok. Den skal suppleres af yderligere forebyggende tiltag,« skrev landene.

Især et af de konkrete forslag, som EU-Kommissionen siden spillede ud med, har ført til kritik. Det er muligheden for at afvise migranter og føre dem mod bestemte grænseovergange, hvor de kan registreres eller søge asyl.

Det er blevet kaldt »pushbacks«. Altså at man skubber folk tilbage. Man begrænser i praksis folks ret til at søge asyl, har kritikken lydt.

»Der er ikke fri indvandring til Europa. Så man kan ikke bare selv beslutte, hvor man vil krydse grænsen,« siger Mattias Tesfaye.

Og det kan, tilføjer ministeren, betyde, at der er behov for hegn, videreovervågning eller fysisk grænsekontrol.

De ekstraordinære tiltag vil også give mulighed for at tilbageholde migranter i centre i 16 uger. Og der gives længere tid til at registrere en asylansøgning. Fire uger i stedet for ti dage.

Litauen har gældende fra 16. januar ophævet den nødretstilstand, som sidste år blev indført på grund af migrationspres fra Hviderusland.

Danmark sendte i september sidste år pigtråd til Litauen, som blev opført for at kontrollere og bremse ulovlig indtrængen i EU.

Regeringen har modtaget kritik fra både ngo'er og støttepartiet Enhedslisten for det hegn, der er opført i Litauen.

Torsdag 13. januar deltog Tesfaye i en høring i EU-Parlamentet om hjemsendelser til Syrien, men også Danmarks asylpolitik generelt. Her modtog Tesfaye massiv kritik.

»Der er lidt store armbevægelser i EU-Parlamentet og måske også en kultur, der er lidt mere retorisk, end vi er vant til herhjemme. Men der er de samme politiske uenigheder i EU-Parlamentet, som vi er vant til i Folketingssalen,« siger han.

/ritzau/