Tesfaye efter håndtrykserstatning til to muslimske kvinder: »Ingen skal være i tvivl om hverken min eller regeringens principielle holdning«

For nylig blev to muslimske kvinder hver især tildelt 25.000 kroner i erstatning, efter at de fik afbrudt deres praktikophold på læreruddannelsen. De ville ikke give hånd til den mandlige praktikantvejleder. Nu reagerer udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, på sagen.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fik under spørgetimen i Folketingssalen spørgsmål om en nylig afgørelse i sag om håndtryk. Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Peter Hummelgaard (S) er kaldt i samråd om samme emne. Arkivfoto: Søren Bidstrup   Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Under spørgetiden til ministre i Folketingssalen onsdag faldt emnet på en nylig afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) blev af De Konservatives integrationsordfører, Marcus Knuth, spurgt, hvorvidt det er »udtryk for god integration«, at to muslimske kvinder nægtede at give hånd til en mandlig praktikantvejleder under deres praktikophold på en skole i forbindelse med læreruddannelsen – i stedet hilste de med et hovedbuk samt en hånd på brystet.

Derfra krævede skolen, at kvinderne skulle give hånd til alle personer, uanset køn. Da det blev afvist, afbrød skolen praktikopholdet, selvom kvinderne gerne ville have fysisk kontakt med alle elever uanset køn – bare ikke voksne mænd.

Sidstnævnte var blandt andet det, som nævnet lagde vægt på, da de gav kvinderne medhold i, at der var tale om »indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro«, da de fik afbrudt praktikopholdet, og de blev derfor tildelt 25.000 kroner hver i erstatning. En sag, som Jyllands-Posten har dækket.

»Det korte svar er vel nej,« svarede ministeren indledende på spørgsmålet.

»Men jeg kender kun sagen fra en artikel i Jyllands-Posten, og jeg vil for en god ordens skyld nævne, at Ligebehandlingsnævnet og reglerne på området hører under beskæftigelses- og ligestillingsministeren. Men ingen skal være i tvivl om hverken min eller regeringens principielle holdning til det her spørgsmål.«

Han mener ikke, at vi som samfund skal acceptere, at en person ikke vil give hånd til en af det modsatte køn.

»Jeg har ikke noget at udsætte på de offentlige institutioner, der tager ansvaret på sig og holder fast i, at vi behandler folk ens. Tværtimod, de fortjener ros, og de fortjener opbakning, især de institutioner, som har en rolle at spille i forbindelse med at forme vores børn. Man skal ikke kun have demokrati og ligestilling ind med modermælken, man skal nok indstille sig på, at det også hører til skolemælken.«

»En lille, meget hård ideologisk kerne«

Sagen begyndte tilbage i 2019, og det er endnu uvist, hvor i landet episoden er foregået.

At der stadig af og til er eksempler på den type af konflikter er ifølge ministeren et bevis på, at »vi stadig står i begyndelsen af den værdikamp, vi har talt om i et stykke tid«:

»Indvandring fra landene omkring Mellemøsten har ført til og fører stadig til kultursammenstød med det danske samfund, og samfundet har for ofte bøjet af i stedet for at stå fast,« siger han.

I spørgsmålet om, hvorvidt det er udtryk for god integration, er Marcus Knuth enig med ministeren. Retsordføreren kalder sagen – og andre tidligere afgørelser ved Ligebehandlingsnævnet – for eksempler på fejlslagen integration, som »går hele vejen ned igennem vores samfund, hvor især folk med muslimsk baggrund gennem en krænket holdning forsøger at ændre den danske kultur.«

Han vil vide, om ministeren har tænkt sig at gøre noget ved det, selvom afgørelser i nævnet hører under beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S).

Ifølge Mattias Tesfaye er der dog ikke tale om generelt problem med muslimske medborgere. Det er for langt de fleste muslimer i verden »fuldstændig uproblematisk« at give hånd mellem mænd og kvinder, påpeger han.

»Der er en lille, meget hård ideologisk kerne, der forsøger at presse sine egne værdier et skridt frem og tvinge de danske værdier et skridt tilbage ved at insistere på, at man ikke skal give hånd,« siger han.

Da afgørelsen i sagen faldt, udtalte Socialdemokratiets ligestillingsordfører Lars Aslan Rasmussen til Jyllands-Posten, at partiet »bakker 100 procent op om skolen« – og at partiet er klar til at kigge på lovgivningen.

For at fortsætte den dialog er ligestillingsministeren kaldt i samråd, sagde Marcus Knuth under spørgetimen.