Ventetiderne i det offentlige sundhedssystem bliver længere, og det gør rækken af forældre, der vælger at købe privat sundhedsforsikring til deres børn, også.

Det viser en rundspørge blandt en række danske forsikringsselskaber, Avisen Danmark har lavet.

»Vi oplever en markant stigning på forundersøgelser på privathospitaler til børn på grund af ventetiden i det offentlige, som har været støt stigende de seneste år,« lyder vurderingen fra Thomas Skrostrup, der er skadesdirektør i Danica Pension.

Forsikringsselskabet oplyser, at antallet af børn med en sundhedsforsikring er femdoblet siden 2016. Samtidig er antallet af forundersøgelser af børn på et privathospital tredoblet i samme periode.

Hos Dansk Sundhedsforsikring har man siden 2019 set en stigning på 88 procent i antallet af børn, der har en sundhedsforsikring, mens antallet af børn, der er blevet udredt eller har fået en operation på et privathospital, er steget med 42 procent.

Henvisninger til privathospitaler som aldrig før

Trykket på det offentlige sundhedssystem er til at få øje på. Det gælder blandt andet ventetider, overholdelse af udredningsgarantien på 30 dage og antallet af medarbejdere.

Og ifølge Danske Regioner henvises patienter til privathospitaler som aldrig før. Formålet er at aflaste de offentlige hospitaler.

236.740 gange blev patienter henvist i 2022, hvilket er knap  50.000 flere henvisninger end i 2021, der i øvrigt også var et rekordår for henvisninger.

I en pressemeddelelse fra slutningen af januar understregede Danske Regioners formand, Anders Kühnau, hvor centrale de private aktører er.

»Regionerne har i 2022 benyttet den private kapacitet i så stort omfang, som det har været muligt for os. Muligheden for at henvise har været vigtig for patienterne i løbet af et år, hvor vi har oplevet et meget stort pres på de offentlige hospitaler,« lød det fra formanden.

Eroderer velfærdsstaten

Men det er ikke holdbart, når et stigende antal danskere køber private forsikringer. I hvert fald ikke hvis Danmark på længere sigt vil være opretholde den universelle velfærdsmodel, der er kendetegnet ved lige adgang til sundhed.

Samtidig bliver konsekvensen, at når flere tegner forsikringer til en bedre privat velfærd, så vil flere fravælger det offentlige.

Det var vurderingen fra økonomiprofessor og formand for Reformkommissionen, Nina Smith, da hun gav et interview til mediet Mandag Morgen.

»Det er en udvikling, som er rigtig giftig og farlig for vores velfærdssamfund. Hvis vi får et segmenteret samfund, hvor folk selv begynder at forsikre sig mod det ene og det andet, fordi de synes, det offentlige tilbud ikke er godt nok, eroderer grundlaget for den universelle velfærdsmodel. For hvorfor skal man betale skat, hvis man ikke selv synes, man får noget ud af det,« sagde hun.

Endnu en kommission

Det forventes, at der i fremtiden vil være langt flere børn og ældre, mens der stadig er lange ventelister efter udskudte operationer på grund af coronapandemien og sygeplejerskestrejken i 2021.

Regeringen lagde i starten af februar op til, at de til og med næste år vil afsætte to milliarder kroner til akutplanen. Pengene skal blandt andet gå til mere løn, således at personale kan fastholdes og rekrutteres.

Regeringen ønsker samtidig en såkaldt Strukturkommission, der skal se på hele sundhedsområdet samlet og komme med sine anbefalinger i starten af 2024.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde i den forbindelse til Ritzau, at regeringen med kommissionen vil tage initiativ til nogle grundlæggende forandringer.

»Kommissionen får til opgave at opstille forskellige modeller for, hvordan samspillet med sygehuse, kommuner og praksissektor kan organiseres bedst muligt,« lød det.

Ifølge ministeren vil kommissionen blive nedsat inden udgangen af første kvartal i år.