Tegningen der ikke vil udviskes

Regeringen gør, hvad den kan for at ryste striden om den omstridte tegning af profeten Muhammed af sig. De danske medier puster heller ikke just til ilden. Alligevel forsøger kræfter i den muslimske verden at holde liv i kontroversen

Foto: Dean Pictures / Scanpix (arkiv)

Igen igen. Hvis nogen gik og troede, at striden om de danske Muhammed-tegninger omsider var et afsluttet kapitel, kan de godt tro om.

I den muslimske verden er der kræfter, der ikke har glemt striden, og som tilsyneladende heller ikke agter at glemme den, før de har fået oprejsning. Og der er efter alt at dømme tale om kræfter med en ikke ubetydelig pondus i den islamiske verden.

I hver fald har profetens tro væbnere nu hyret en toptunet, saudi-arabisk advokat, Faisal Yamani, for at få de danske dagblade til at krybe til korset, fordi de tilbage i februar 2008 genoptrykte Muhammed-tegningerne. Jo, De læste rigtigt. Det er halvandet år siden, den omstridte genoptrykning fandt sted, og selv om de danske medier siden da har været forsigtige med at puste til ilden, så bliver Berlingske Tidende og de andre dagblade nu stillet over for et ultimatum: Genoptrykningen skal beklages med stort B og aviserne skal love, at de aldrig igen fornærmer profetens efterkommere.

Det har ikke været muligt at få advokaten Faisal Yamani til at afsløre, hvem hans klienter er i denne sag. Men af brevet, som Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, har modtaget, fremgår det, at der er tale om »adskillige tusinde af profetens efterkommere, som i de seneste måneder har kontaktet stjerneadvokaten efter at de har hørt om de danske avisers genoptryk.«

For den danske regering er det en ubelejlig nyhed, at der nu pustes nyt liv i karikaturkontroversen. For det første har den danske regering i de forløbne år gjort sig store anstrengelser for at genoprette Danmarks omdømme i den muslimske verden. Som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) understregede, da han tidligere på måneden tiltrådte som NATOs ny generalsekretær, kommenterede Muhammedkrisen og gav den muslimske verden en fremstrakt hånd:

»Jeg anser det for at være en del af fortiden. Nu kigger jeg fremad.«

En anden ting ubelejlig omstændighed er, at regeringen om mindre end 100 dage er vært for FNs Klimatopmøde, hvor verdens knap 200 stats- og regeringschefer efter planen tropper op i København. Den begivenhed skal ikke forstyrres af den omstridte tegning af profeten med en bombe i turbanen og de muslimske magthaveres voldsomme kritik af regeringens håndtering af tegningestriden. Ligesom profettegningerne set med den danske regerings briller for alt i verden heller ikke skal dukke op som emne i de aktuelle forhandlinger om en klimaaftale i København. Disse forhandlinger er besværlige nok i forvejen.

Men sket er sket. Muhammed-tegningerne lader sig ikke sådan lige udviske. Det sørger blandt andet – men ikke udelukkende – terrornetværket al-Qaeda for. I det seneste halvandet år har der været en markant stigning i antallet af trusler, hvor tegninge-sagen nævnes, og Politiets Efterretningstjeneste fastslog for nylig, at profettegningerne ligefrem er blevet en mærkesag for al -Qaeda.

Den mærkesag – den dagsorden – kan regeringerne i de muslimske lande naturligvis ikke bare overlade til Osama bin Laden og hans medsammensvorne. Og derfor er tegningerne også fortsat en sag, som sammenslutningen af islamiske lande (OIC) forsøger at profilere sig på. Som omtalt forleden på berlingske.dk har de muslimske regeringer opdaget og kraftigt advaret imod en udstilling af den mest kontroversielle af Muhammed-tegnerne, Kurt Westergaard, på et galleri i Skanderborg.

»Den blasfemiske karikaturtegning« kan »opildne til had og intolerance og såre muslimernes følelser verden over,« fastslår en talsmand for OIC.

Jo, de af profetens efterkommere, der ønsker det og/eller har en interesse i det, gør, hvad de kan for, at tegningerne ikke udviskes.