Børnesikrede smartphones og digitale gårdvagter.
Det er blandt de 11 anbefalinger, som regeringen og en række organisationer, som tilsammen danner "Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv", nu kommer med.
Foruden regeringen er Børns Vilkår, Red Barnet, Dansk Ungdoms Fællesråd og Kommunernes Landsforening med i alliancen, der blandt andet arbejder for et europæisk forbud, så børn ikke bliver udsat for målrettet indhold og reklamer på sociale medier.
Alliancens mål er at beskytte børn og unge mod techgiganternes forretningsmodel og sociale mediers vanedannende design.
- Vi har i mange år italesat, at techgiganterne har fri leg på børneværelserne. Det har været profit, der styrer børn og unges digitale rammer, ikke regulering. Det prøver vi på at gøre op med nu, siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M).
Samarbejdet mellem regeringen og organisationerne så dagens lys i juni 2024. Her var statsminister Mette Frederiksen (S) med til at lancere det.
- Nu handler det om at stå op for vores børn - inden det er for sent, sagde Mette Frederiksen til Politiken dengang.
Blandt anbefalingerne er at oprette digitale gårdvagter. Det kunne eksempelvis kunne være en børneorganisation.
- De skal kunne holde øje med, om techgiganterne lever op til deres ansvar for at beskytte børn og unge. Målet er, at skadeligt indhold som for eksempel digitale krænkelser og seksuelt misbrug af børn hurtigere bliver opdaget og fjernet, siger ministeren.
De digitale gårdvagter skal dele, hvad de opdager, med tilsynsmyndigheden, som sidder i Digitaliseringsstyrelsen.
Desuden vil regeringen undersøge muligheden for at komme med et lovkrav til producenter om børnevenlige indstillinger på digitale enheder. Det skal ske med afsæt i erfaringer om noget lignende i Frankrig og Spanien.
Lovkravet skal stille krav til producenter om, at digitale produkter til børn leveres med eksempelvis forudbestilte funktioner, som beskytter mod skadeligt indhold eller "overdreven" skærmtid. Stage medgiver, at der er "mange ubekendte" på området fortsat.
Men spørgsmålet er, om anbefalingerne overhovedet nytter noget, hvis ikke EU-landene går sammen om at lave lovgivning på området.
- Der skal ske ting i EU. Mere end i dag. Det er også en af anbefalingerne fra denne alliance. Men mens vi venter på EU, er det vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan nationalt og fra dansk side, siger Stage.
I regeringens finanslovsforslag er der afsat 40 millioner kroner årligt fra 2026 til 2029 til området. Det er fra disse midler, at anbefalingerne skal finansieres. Regeringen vil i efteråret indkalde Folketingets partier til forhandlinger om anbefalingerne.
/ritzau/