Tallene viser at asylstramninger har effekt

9.793 personer har søgt asyl i Danmark i årets første ni måneder, viser ny opgørelse. I Sverige har man modtaget næsten lige så mange asylansøgninger på bare syv dage. Et bevis på at Danmarks signaler til omverdenen har effekt, påpeger eksperter.

Flygtninge søgte i september i hidtil uset antal op gennem Europa, men selv om de passerede grænsen til Danmark i tusindtal, var det kun en mindre andel, der søgte asyl her. Myndighederne modtog 2.761 ansøgninger mod 3.147 i september sidste år, mens hovedparten af de mange flygtninge rejste videre mod Sverige, og forskere peger på, at viden om danske stramninger på området har haft betydning for flygtningenes beslutning om at søge videre. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Trods den største flygtningestrøm i Europa siden Anden Verdenskrig og flygtninge vandrende på de danske motorveje er der i år herhjemme blevet registreret færre asylansøgere i september end samme måned sidste år.

2.761 mennesker søgte om asyl i Danmark i sidste måned, viser nye tal fra Udlændingestyrelsen, mens tallet for samme måned sidste år var 3.147.

Kigger man over på den anden side af Øresund, har 9.243 personer alene de seneste syv dage søgt om asyl.

Trods den korte afstand mellem Danmark og Sverige har signalerne til omverdenen og verdens flygtninge gennem længere tid været markant forskellige, og det kan man nu se effekten af, mener flere eksperter, der blandt andet peger på Thorning-regeringens stramninger af reglerne for familiesammenføring.

»Danmark har i årevis arbejdet på at få et image som en tough state (et strengt land, red.), der ikke bare anerkender flygtninge. Omvendt har Sverige tidligt meldt ud, at alle syrere, der kom til landet, vil få asyl. Jeg mener for eksempel, at familiesammenføringsreglerne oplagt har en dæmpende effekt på, hvem der vælger at søge asyl i Danmark,« siger Ninna Nyberg Sørensen, der forsker i international migration ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Sammenlagt har 9.793 flygtninge søgt om asyl i Danmark i årets første ni måneder, mens det tilsvarende tal i Sverige er 73.079 ifølge tal fra Migrationsverket. Faktisk er tilstrømningen til Sverige så stor, at den svenske regering i sidste uge opskrev prognosen, så mellem 140.000 og 190.000 asylansøgere ventes at komme til Sverige i år.

I sammenligningen med Sverige mener hverken Ninna Nyberg Sørensen eller migrationsforsker Christian Groes fra Roskilde Universitet imidlertid, at de omstridte annoncer, som den danske regering fik indrykket i flere libanesiske aviser, har en synlig effekt på nuværende tidspunkt.

»Signalerne fra Danmark har virket. Det handler ikke alene om lovgivningen, men i mindst lige så høj grad om de negative erfaringer, som flygtninge har haft i mødet med reglerne for indvandring. I det lys tror jeg ikke, at avisannoncerne endnu har haft en synderlig effekt,« siger lektor Christian Groes.

R: Signalkonkurrence

Hos de Radikale mener udlændinge- og integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen, at forskellene kalder på en fælles europæisk løsning, for ellers kan det blive en konkurrence på signaler.

»Flygtningene kender ikke reglerne, men de ved, at i Danmark har man strammet op, og at på den anden side af Sundet er der nogen, som gerne vil dem. Det orienterer man sig naturligt efter. Det betyder rigtig, rigtig meget, hvordan fortællingen går om ens land,« siger hun.

Integrationsminister Inger Støjbergs (V) flygtningeannoncer, der blev bragt i fire libanesiske aviser i sommer, er fra flere sider blevet kritiseret for at være vildledende og ikke tilstrækkeligt informative, hvilket har fået Folketingets Ombudsmand til at kræve en forklaring. I går kom det andet svar i sagen fra Integrationsministeriet, der slår fast, at hovedbudskabet med annoncerne har været at videreformidle Folketingets beslutning om at beskære de sociale ydelser til nyankomne flygtninge markant.

»Formålet med annoncen var således ikke at oplyse generelt om vilkår og muligheder for opholdstilladelse for asylansøgere,« lyder det videre fra ministeriet.

Integrationsminister Inger Støjberg mener, at de danske stramninger viser deres værd.

»Det er svært at sige, hvorfor tallene præcist ser ud som de gør, men jeg er ret sikker på, at vores opstramninger er kendte rundt omkring,« siger hun.

I den sammenhæng har avisannoncerne i udlandet været helt efter bogen, mener ministeren:

»Ja, jeg står fuldt og helt inde for de annoncer.«

Inger Støjberg oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er konkrete planer om at indrykke nye annoncer i udenlandske aviser.

Hvis tallene for hver af årets sidste tre måneder viser sig at være på højde med antallet af asylansøgere i september, ender det med, at knap 18.000 personer har søgt om asyl i Danmark i løbet af 2015. Regeringen budgetterer i sit finanslovsudspil med, at asyltallet hvert år frem til 2019 vil ligge på 15.000 nye flygtninge.

I alt 844 ansøgere fik tildelt asyl i september.