Taler de om det samme forlig?

Regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti er stolte og erhvervslivet er tilfreds. Men på den anden side af folketingssalen og i fagbevægelsen, har allerede tildelt gårsdagens tilbagetrækningsaftale gysertitlen "fredag den 13.-forliget".

Kjærsgaard, Hjort og Vestager blev enige Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale kom i går lettede og enige ud af forhandlingslokalerne med en samlet tilbagetrækningsreform. Planen, som blandt andet gradvist rykker efterlønsalderen fra fem til tre år, skal sikre staten 18 milliarder i 2020.

- Der har været barske forhandlinger, men vi ville have en løsning, og det har vi fået, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen, som er tilfreds med aftalen.

Historisk aftale

De Radikale Venstres gruppeformand, Margrethe Vestager, går så langt som at kalde aftalen historisk.

- I dag har vi taget et historisk opgør med overførselsindkomst, der har trukket raske mennesker ud af arbejdsmarkedet. Det er en god dag for dansk økonomi, siger Margrethe Vestager,

Også regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som har været meget skeptiske over for at pille ved efterlønnen, er tilfredse.

- Jeg har sagt, at jeg ikke vil være med til at afskaffe efterlønnen, og det løfte har jeg holdt. Jeg tror faktisk godt, at danskerne forstår, at vi ikke har ønsket at genere nogen. Men det her har vi været nødt til, siger Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard.

LA tøver

Et af de helt store spørgsmål er, hvordan det kommende valg vil påvirke den netop indgåede aftale. Liberal Alliance, som længe har arbejdet for at afskaffe efterlønnen, vil nærlæse den nye aftale før de kan love at stemme for forslaget efter et valg.

- Vi vil gå ind og kigge på det her, og så vil vi stemme for de ting, der er gode, og undlade at bakke om de ting, der er dårlige. Men det kræver, at vi får mulighed for at nærlæse hele aftalen, siger formand for Liberal Alliance, Anders Samuelsen til Ritzau.

Uro i rød Blok

Hidtil har stort set alle meningsmælinger peget på et flertal til Rød Blok, og hvis det bliver en realitet, står S og SF med store udfordringer, efter at Det Radikale Venstre har indgået en aftale med regeringen om efterlønnen.

I en erklæring tager Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal skarpt afstand fra efterlønsreformen.

- Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har i dag indgået en aftale, der afskaffer efterlønnen, som vi kender den, og forringer folkepensionen for 400.000 danskere. Det er en aftale, som er både urimelig og unødvendig.

S:løftebrud

Helle Thorning-Schmidt (S) mener, at Dansk Folkeparti har begået løftebrud overfor vælgerne. Hun mener dog ikke, at aftalen spænder ben for et kommende samarbejde med Det Radikale Venstre.

- Vi har ikke noget udestående med De Radikale, og de må gerne kæmpe for deres mærkesag. Så det ændrer ikke på, om de kan komme i regering, siger hun, og lover, at SF og S’s egen plan for Danmarks økonomiske fremtid er på trapperne.

Positivt erhvervsliv

I erhvervslivet er der positive tilbagemeldinger på tilbagetrækningsreformen.

- Det har været åbenlyst, at en effektiv aftale om at fremtidssikre Danmarks økonomi måtte indebære et opgør med efterlønnen. Med det indgåede forlig, kommer vi et meget langt stykke ad vejen, siger administrerende direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad.

Hos Dansk Erhverv er der ligeledes glæde over aftalen. Nu håber de, at politikerne vil fortsætte i samme spor.

- Vi skal have genfundet opskriften på vækst, og derfor har vi efter dagens forlig forventninger til, at politikerne kommer med solide bud på, hvordan vi får væksten i Danmark tilbage, siger administrerende direktør Jens Klarskov til Ritzau.

Fredag d. 13 forliget

Hos fagforeningerne mener man derimod, at efterlønsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale er et urimelig hårdt indgreb.

– Det her er en katastrofe. Hundredtusinder af mennesker kastes ud i usikkerhed og deres vilkår forringes massivt. Vi kalder det for "fredag d. 13.-forliget", fordi dagen i dag er blevet skæbnesvanger for de danske lønmodtagere, siger LO-formand Harald Børsting.