Taksøe-rapport i hård landing på Christiansborg

Danmark må hovedrenovere sin udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, lyder opråbet fra regeringens egen udenrigsgransker. Men på Christiansborg tvivler partier på, at de kontroversielle forslag vil blive brugt som andet end inspiration.

Fra politisk hold er der opbakning til Peter Taksøe-Jensens anbefaling af, at Danmark skal blive bedre til at prioritere sin indsats i verden. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Interessant men uden store muligheder for at blive ført ud i virkeligheden. Så nøgtern er modtagelsen på Christiansborg af størstedelen af ambassadør Peter Taksøe-Jensens udredning af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev præsenteret mandag.

Fra flere sider kvitteres der for udredningen fra statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) såkaldte udenrigsgransker, som blev sat i gang i efteråret.

Alle er enige i det overordnede sigte om, at Danmark skal blive bedre til at prioritere sin indsats i verden, så de knappe ressourcer bruges der, hvor danske interesser varetages bedst, og hvor vi kan gøre en reel forskel. Men de mere vidtgående og kontroversielle forslag som omlægning af udviklingsbistanden og et øget forsvarsbudget spås ingen stor fremtid af hverken regeringen eller en række af Folketingets partier.

Taksøes forslag om, at dansk udviklingsbistand ikke skal bruges på asylbehandling herhjemme men i stedet skal bruges i nærområderne, skydes ned af udenrigsminister Kristian Jensen (V).

»Det har jeg ikke tænkt mig at følge,« siger han.

På forsvarsområdet opfordrer Peter Taksøe-Jensen til at bruge markant flere penge:

»Der er behov for at knække kurven og tilføre flere ressourcer til forsvaret, for at Danmark fortsat kan bidrage solidarisk og troværdigt til Europas og dermed Danmarks sikkerhed,« lyder anbefalingen om at lade forsvarsudgifterne stige igen, efter at de i en årrække er faldet som følge af besparelser i det seneste forsvarsforlig.

Men markante stigninger bliver der næppe tale om, lyder meldingen fra flere partier på Christiansborg. Forsvarsminister Peter Christensen (V) lægger sig ikke fast på noget – og ser slet ikke for sig, at Danmark inden for den nærmeste fremtid kommer op på NATOs målsætning om, at alliancelandene skal bruge to pct. af BNP på forsvarsbudgettet.

»Det svarer i grove tal til en fordobling af vores forsvarsbudget, så det er ikke realistisk på den korte bane,« siger ministeren.

Næste år indkalder han til forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, der skal træde i kraft i 2018, og Peter Christensen kalder udenrigsgranskerens rapport »et godt oplæg«. Men han vil ikke svare på, om regeringen har i sinde at poste flere penge i forsvaret, der i dag lægger beslag på omkring 1,2 pct. af BNP:

»Jeg deler Taksøes vurdering af den sikkerhedspolitiske situation. Truslerne mod NATO-landene er blevet større, og det giver anledning til nogle grundige overvejelser om, hvad vi gør i forhold til vores egen sikkerhed. Første step bliver at stoppet faldet i budgettet, men om der kan findes penge til at øge forsvarsbudgettet, det er noget af det, vi må kigge på.«

Ikke politisk flertal for flere penge

Regeringen vil gerne prioritere skarpere i udenrigsanliggender, men det kræver, at man er klar til også at prioritere økonomisk, mener de Radikales udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard.

»Det giver ikke mening at lave en ny udenrigspolitisk strategi, hvis ikke man er klar til at sætte nogle midler bag,« siger han.

De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, er enig i de fleste af rapportens konklusioner og ser meget gerne forsvarsbudgettet øget, men omvendt ser han ikke de store muligheder for, at det vil ske.

»Jeg ville blive glædeligt overrasket, hvis det lykkedes. Men der ser desværre ud til at være langt til et politisk flertal, så jeg er ikke overmåde optimistisk,« siger han.

Dansk Folkeparti er også parat til at poste flere penge i forsvaret, så Danmark på sigt når NATOs to procent-målsætning, og forsvarsordfører Marie Krarup spår »rimelige chancer« for, at det kan lade sig gøre:

»Vores forsvar risikerer at falde fra hinanden, hvis ikke vi gør noget, så det er fuldstændig uansvarligt ikke at øge budgettet.«

Hos SF er udenrigs- og forsvarsordfører Holger K. Nielsen på ingen måde tilhænger af at øge forsvarsbudgettet. Han kalder de overordnede linjer i Taksøe-Jensens rapport fornuftige, men han har svært ved at se, at den munder ud i politisk handling.

»Den kan give anledning til diskussion, men så tror jeg heller ikke, det bliver så meget mere,« siger den tidligere udenrigsminister.

Socialdemokraternes udenrigsordfører, Nick Hækkerup, har samme opfattelse.

»På Christiansborg står der »show me the money« ret klart alle steder. Når vi snakker forsvarsområdet, så kan man godt ønske sig alle mulige kapaciteter til et stort og stærkt Danmark, men så skal pengene jo hentes et andet sted, og hvor er det? Er det sygehusene eller undervisningen?« spørger han.