Tag prøven: Kan du blive dansk statsborger?

3.359 personer tog torsdag indfødsretsprøven, som potentielt kan gøre dem til danske statsborgere. Tag prøven her og se, om du selv er klog nok til at blive »dansker«.

Arkivfoto. 1. december tog 3.359 personer den såkaldte indfødsretsprøve i håbet om at få dansk statsborgerskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Hvem skal betale kirkeskat i Danmark? Hvad hedder instruktøren, der instruerede den populære filmserie om Olsenbanden og tv-serien Matador? Og hvad hedder den nuværende formand for Folketinget?

Det er nogle af de spørgsmål, som ansøgerne skulle svare på, da de torsdag eftermiddag tog den danske indfødsretsprøve i håbet om at blive dansk statsborger.

For at bestå skal man svare rigtigt på mindst 32 af de i alt 40 spørgsmål om dansk kultur, samfund og historie. Det får de tre kvarter til at gøre, og hvert spørgsmål har en række svarmuligheder.

Har du lyst til at se, om du kan klare den nyeste udgave af indfødsretsprøven, kan du tage den her.


Vil du prøve kræfter med tidligere års prøver, er her et par udgaver:

Test dig selv: Kan du klare Støjbergs krav til udlændinge?

Test dig selv: Kan du bestå Thorning-regeringens prøve?

Fakta om indfødsretsprøven

Prøven afholdes hvert halve år og indeholder 40 spørgsmål. Af dem tager 35 udgangspunkt i et pensum på knap 150 sider, som ansøgerne har kunnet læse op på. De resterende fem spørgsmål handler om aktuelle begivenheder.

Ved sidste afholdelse i juni skabte prøven en del debat. Flere mente, at prøven var for svær og stillede urimelige krav til ansøgernes viden om Danmark.

I år var 3.359 personer tilmeldt prøven.