Tænketanke tvivler på virkning af vækstplan

Store usikkerheder omkring effekterne rejser tænketankes skepsis over for regeringens vækstplan, som blev fremlagt i går.

I går præsenterede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), finansminister Bjarne Corydon (S) og skatteminister Holger K. Nielsen (SF) deres  vækstplan på et pressemøde i Statsministeriets Spejlsal. Fold sammen
Læs mere
Foto: keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvom regeringen i går lancerede en vækstplan med initiativer for 15 mia. kr. i 2020, så er det er ikke sikkert, at det er nok. I hvert fald ikke i forhold til at skabe vækst og de 150.000 nye job, som regeringen selv lægger op til.

I fagbevægelsens tænketank AE-Rådet påpeger direktør Lars Andersen, at en meget stor del af de nye job - hele 80.000 af dem - skal komme fra normaliserede konjunkturer, så dansk økonomi indhenter noget af det tabte. Det giver en usikkerhed i forhold til at nå målet om 150.000 job, siger han.

»Får vi gang i væksten, så er det realistisk at nå, men det er da rigtigt, at det kræver, at vi kommer ud af krisen og at vi ikke har fået varige skader på arbejdsløsheden,« siger han og påpeger, at vækstplanen i sig selv ikke giver så mange job, men i stedet skal sætte gang i produktiviteten:

»Det handler om, at virksomhederne ser lysere på fremtiden, så de vil investere noget mere. Investeringer skaber jobs og tro på beskæftigelsen. Afgiftslettelser bibeholder job og skaber tro på, at det kan betale sig at drive erhvervsvirksomhed, og så håber man, at det kan få en psykologisk effekt at nedsætte selskabsskatten.«

AE-Rådet påpeger, at denne psykologiske effekt er »nærmest umulig at regne på«.

I den liberale tænketank Cepos vurderer cheføkonom Mads Lundby Hansen, at det overordnet set er »realistisk«, at der kommer 150.000 ekstra i beskæftigelse i 2020, hvor en normalisering i konjunkturerne frem mod 2020 og strukturelle reformer vil levere hver sin del af beskæftigelsen. Men selv med så mange ny job vil Danmark halte efter væksten i andre lande, advarer han.

»Den dårlige nyhed er, at selv med den forbedring, så er det stadig ikke godt nok. Hvis vi skal nå op på det vækstniveau, som Sverige, Norge og Finland har frem mod 2030, så skal vi øge beskæftigelsen med over 200.000 udover de 150.000, der vil komme nu. Politikerne er slet ikke færdige med at lave reformer, fordi vores vækstudsigter er så dårlige,« siger han.

Også økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen byder ind i koret af kritikere. Han mener ikke, at der vil blive tale om 150.000 nye job i den private sektor som følge af vækstplanen.

»Det er et sminketal, fordi det bygger på en normalisering af konjunkturen i Europa, som der ikke er garanti for overhovedet kommer. Det er jo ikke denne jobpakke, der bidrager med det, så de pynter sig med lånte fjer og det er rent spin at prøve at sælge den på det. På langt sigt er det der tæller i pakken sænkelsen af selskabsskatten, og selvom den selvfølgelig vil bidrage med noget positivt, så vil det langtfra være i de størrelsesordener, som de ligger op til,« siger han til Berlingske.

Direktør Lars Andersen fra AE-Rådet understreger, at regeringen med selskabsskattelettelsen har spillet bolden over på virksomhedernes banehalvdel:

»Vi havde gerne set, at man målrettede lettelserne mere mod virksomhederne, der investerer, men de har prioriteret den generelle selskabslettelse højere. Det har stået allerhøjest på virksomhedernes ønskeseddel, og så må de levere ved kasse et, hvis man skal tro på dem i fremtiden,« lyder hans klare opfordring.