Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hvis seks navngivne religiøse forkyndere i løbet af de næste to år lægger vejen forbi Danmark, skal de afvises ved grænsen.
De er udelukket fra at rejse ind i Danmark af hensyn til den offentlige orden, lyder det fra udlændingestyrelsen. Men listen virker vilkårlig, mener Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia.
- Jeg er med på, at der kan være god grund til ikke at give en række af de her personer opholdstilladelse. Men at sige, at folk, der har holdninger, som vi ikke bryder os om, ikke kan rejse ind i landet, er et skråplan, siger han.
Det er religiøse forkyndere fra lande som Saudi-Arabien, USA, Syrien og Canada, der er blevet nægtet adgang til Danmark.
De seks personer er nævnt med navns nævnelse på nyidanmark.dk. Her kan man også se billeder af dem. En af dem er amerikaneren Terry Dale Jones, og det undrer Mchangama.
- Nu er der kun seks personer på listen, men en af dem er Terry Jones, en amerikansk pastor der har afbrændt koranen.
- Det viser, at man kan komme på, hvis man har gjort noget, der ville være et brud på blasfemi-paragraffen, hvis det var gjort i Danmark. Det synes jeg, er rimeligt vidtgående og vidner om, at det kan udvikle sig i en ret vilkårlig retning.
Indrejseforbuddet har en varighed af to år. Udlændingestyrelsen vil op til udløbet vurdere, om indrejseforbuddet skal forlænges eller ej.
/ritzau/