Tænketank: Lov mod Syrien-krigere skaber faldgruber

Den juridiske tænketank Justitia advarer mod flere alvorlige retssikkerhedsmæssige faldgruber i regeringens handlingsplan mod Syrien-krigere. Socialdemokraterne affejer al kritik.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis ikke der bliver afsat tid nok til at forme lovgivningen mod de såkaldte Syrien-krigere, er der fare for at gentage flere af de fejl, der blev begået i den vilde terrorist-jagt efter 11. september 2001.

Sådan lyder advarslen fra den juridiske tænketank Justitia, der i samarbejde med lektor i folkeret på Københavns Universitet Anders Henriksen har lavet en analyse af regeringens bebudede lovforslag på området.

»Vi risikerer at gentage en masse af de fejl, man begik i tiden efter 11. september 2001, hvor man ikke var tilstrækkelig omhyggelig med den lovgivning, man vedtog. Det betød, at vendingerne i loven blev relativt upræcise, så det blev uklart, hvem den ramte,« siger Anders Henriksen, der samtidig er bekymret over, at man ikke får tilstrækkeligt med input fra civilsamfundet, fordi lovforslaget bliver hastet igennem.

Dermed risikerer loven at ramme ved siden af målet, advarer direktør i Justitia, Jacob Mchangama:

»For partierne på Christiansborg handler det om at vise handlekraft, men hvis man kaster nettet bredt ud, risikerer man at fange folk, der slet ikke har noget med terror at gøre,« siger han.

Mchangama henviser til, at regeringen blandt andet kan komme til at kriminalisere folk, der tager til Irak eller Syrien for at kæmpe mod Islamisk Stat, hvis man indfører udrejseforbud til den væbnede konflikt i området.

»Man bliver nødt til at se på, om det skal være udrejseforbud til »væbnet konflikt« generelt, eller om det eksempelvis skal specificeres til væbnet konflikt, hvori deltagelse må antages at udgøre en fare for den danske stat,« siger direktøren.

Han efterspørger samtidig konkrete regler for, hvor lidt der skal til, før man inddrager pas og udsteder udrejseforbud til en borger:

»Hvis man skal gribe ind, før nogen har begået kriminalitet, skal der være et stærkt underbygget mistankekrav. Og mistanken skal kunne imødegås effektivt ved domstolene.«

Analysen fra Justitia peger på, at Danmark vil gå markant længere end FNs resolution på området, og at det kan resultere i, at lovgivningen rammer bredere end tilsigtet.

»Efter 2001 var der den tendens, at det blev skjult for offentligheden i hvor høj grad, terrorlovgivningen var pålagt os fra udlandet. Vi skal være åbne om, hvad vi skal overholde internationalt - og hvad vi pålægger os selv,« siger Anders Henriksen.

Han foreslår sammen med Jacob Mchangama at indføre en såkaldt solnedgangsklausul - en indbygget udløbsdato - i den kommende lov, så man om nogle år kan evaluere, om den eksempelvis rammer for bredt. Men den idé bliver - samme med kritikken - affejet af Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S):

»Jeg står helt uforstående over for deres kritik. Vi har bedt Straffelovrådet om at gennemgå det med en tættekam for at sikre, at retssikkerheden respekteres,« siger hun og lover, at regeringens lovforslag ikke vil ramme nogen, den ikke er sigtet på.

»Vores forslag har til formål at sikre, at danskere ikke rejser til Syrien eller Irak og bliver radikaliseret for så at komme tilbage og udgøre en potentiel trussel i Danmark. Og det kommer selvfølgelig til at gå hånd i hånd med retssikkerheden,« siger Trine Bramsen.