Inden årets ende skal regeringen have vedtaget et nyt klimamål for 2035 med Folketingets partier.

Nu spiller den grønne tænketank Concito ind med et analyseret bud på, hvor højt Danmarks nye klimamål bør være:

I 2035 bør Danmark have reduceret sine udledninger med 90 procent i forhold til 1990.

- Tiden kalder på, at man ikke bare konsoliderer den eksisterende klimapolitik, men at man fortsætter med at skubbe den grønne omstilling ind i nye områder, for at omstillingen faktisk lykkes, siger Torsten Hasforth, cheføkonom i Concito.

Da Folketinget efter klimavalget i 2019 vedtog klimaloven, blev der fastlagt et klimamål på 70 procents reduktion i 2030 og 100 procents reduktion i 2050.

Her blev det også besluttet, at Folketinget i 2025 skulle indgå aftale om et nyt mål for 2035.

Her venter aftalepartierne stadig på, at klimaminister Lars Aagaard (M) indkalder til forhandlinger. Indtil da har tænketanken i en ny analyse vurderet, hvordan et sådant klimamål kan indrettes.

De officielle fremskrivninger viser, at man med de allerede vedtagne klimatiltag vil ramme 80 procents CO2-reduktion i 2035.

Torsten Hasforth har derudover på ret specifik vis fundet 8,3 millioner ton CO2, han vurderer, der kan reduceres yderligere ved at accelerere omstillingen.

- Vi er langt mere konkrete, end man nogensinde var, inden man lavede 2030-målet. Vi kan ret specifikt sige, hvad vi mener, man kan gøre.

Concito vurderer eksempelvis, at man kan skaffe 2,8 millioner ton CO2-reduktioner yderligere i 2035 ved at maksimere fangst og lagring af CO2 på flere fabrikker såsom Aalborg Portland og affaldsforbrændinger.

Dertil kommer, at en yderligere elektrificering af transportsektoren og indførslen af vejafgifter kan skaffe 1,5 millioner ton CO2.

Og i landbruget er der stadig uforløste muligheder for kulstoflagring gennem teknologien pyrolyse, der kan udbredes yderligere og give 1,2 millioner ton CO2-reduktion i 2035.

De største gevinster i Concitos regnskab stammer dermed fra de teknologier, der i årevis er blevet kritiseret for at være usikre, fordi CO2-fangst og lagring samt pyrolyse endnu ikke er bevist i den største skala.

Torsten Hasforth afviser, at analysen beror på usikre tiltag.

I hans optik kan der opstå en form for ketchupeffekt, når de første projekter med teknologierne gennemføres i de kommende år.

- Når de første har været bulldozere på området og skabt den nye infrastruktur, transport og lagringsfaciliteter, kan de næste lukrere på det.

/ritzau/