Syv skarpe til Merete Riisager om folkeskolen

Undervisningsministeren vil stadig lirke på folkeskolereformen trods kritik fra flere aktører på skoleområdet.

Arkivfoto: Undervisningsministeren vil stadig lirke på folkeskolereformen trods kritik fra flere aktører på skoleområdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

I et fælles brev til undervisningsminister Merete Riisager (LA) beder Kommunernes Landsforening sammen med seks andre aktører på skoleområdet om arbejdsro til at implementere folkeskolereformen.

Meldingen kommer, efter ministeren har lanceret et forsøg, hvor 50 skoler kan prøve at forkorte den lange skoledag, som reformen medfører. Merete Riisager svarer her på kritikken:

Gør det ikke indtryk, at de centrale aktører på området beder om arbejdsro?

»Jeg hører både fra elever, forældre og lærere, at der er behov for frihedsgrader til at få folkeskolen til at fungere.«

»Det er derfor, jeg har lavet det her forsøg med 50 skoler, hvor man helt frivilligt kan sende en ansøgning og få nogle lokale frihedsgrader.«

Hvordan forholder du dig til kritikken af, at der ikke skal laves alle mulige forsøg og ændringer, for nu skal reformen have lov til at virke?

»Der skal være arbejdsro, og der skal være ro helt ud i klasselokalerne. Og det kan man få ved at give nogle frihedsgrader.«

Hvordan giver det arbejdsro at lave et forsøg, der går stik imod reformens intentioner med længere skoledage?

»Arbejdsro og frihedsgrader følges ad. Jeg vil gerne, at forældre og elever føler sig tilpas i folkeskolen. Jeg vil gerne, at de professionelle, der arbejder i folkeskolen, har mulighed for at bruge ressourcerne, hvor der er allermest behov.«

Formanden for skolelederne advarer mod at eksperimentere med korte skoledage, fordi det kan bringe reformens gode takter i spil. Hvad er dit svar til ham?

»Der er mange, der bruger de frihedsgrader, der allerede er i reformen. Der er altså en stor efterspørgsel på at kunne tilpasse de gode tanker bag reformen til den lokale virkelighed.«

Så det her handler ikke bare om, at du prøver at file en reform til, som du fra start af har været stor kritiker af?

»Det her handler om nogle børn, forældre og lærere, der ønsker at tilpasse dagen. Det er der en stor efterspørgsel på og det synes jeg, vi skal lytte til uagtet alle de andre interesser vi hver især måtte have.«

Så du finder ikke nogen anledning til at ændre kurs efter denne kritik?

»Nej, der er tale om fire procent af de danske folkeskoler i forsøget. Så det er jo ikke særlig dramatisk.«

»Hvis det viser sig, at ingen har lyst til at være med, er det jo fint. Hvis det viser sig, at der er mange skoler, der vil være med, er det jo nok fordi, man føler et behov for at tilpasse reformens elementer.«

Men ruller du så ikke en central del af reformen tilbage?

»Nej, det gør jeg ikke. Den overordnede idé med reformen er, at eleverne skal blive dygtige og trives. Der er lagt nogle pædagogiske greb ind om, at eleverne skal ud af skolen, invitere virkeligheden ind og bevæge sig i løbet af dagen.«

»Men hvis reformen og dermed også folkeskolen skal lykkes, er der behov for, at man kan tilpasse tingene lokalt.«