Den høje flygtningetilstrømning har sat sine klare aftryk på det sociale system i Danmark.

På syv år er antallet af ikke-vestlige indvandrere i kontanthjælpssystemet således steget med godt 24.000 personer til 53.300 personer i alt. Der er tale om en stigning så stor – 82 pct. – at de ikke-vestlige indvandrere nu udgør mere end en tredjedel af alle personer i kontanthjælpssystemet, som udgøres af tre ydelser; nemlig kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp.

Udviklingen udgør en særskilt udfordring, hvis man sammenligner med erfaringer fra tidligere, påpeger professor og forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, Jan Rose Skaksen, der er tidligere økonomisk vismand.

»Vi har kun den erfaring, at det er rigtig svært især med ikke-vestlige indvandrere fra blandt andet Mellemøsten at få dem integreret via arbejdsmarkedet,« siger han.

Det er særligt de mange, der over de seneste år har fået asyl i Danmark som beskyttelse fra situationen i lande som Syrien og Afghanistan, som har trukket udviklingen op de seneste år. I 2016 var 15.400 ikke-vestlige indvandrere således på den nyindførte integrationsydelse, som i kroner og ører nogenlunde svarer til en SU.

I 2016 var der derudover 32.800 ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp og 5.100 på uddannelseshjælp.

Prisen for ikke-vestlige indvandreres lavere tilknytning til arbejdsmarkedet er tidligere af Rockwool Fondens Forskningsenhed blevet beregnet til 16 mia. kr. om året.

Jan Rose Skaksen har siddet med i den norske Brochmann-kommission, der i begyndelsen af året kom med en rapport om konsekvenserne i det norske samfund af den øgede flygtningetilstrømning. I forbindelse med kommissionens arbejde har man vurderet konsekvenserne til at række videre end alene økonomiske.

»Det er en bekymring, at man risikerer at få en eksplicit gruppe, der skiller sig ud ved at leve fattigere end hovedbefolkningen og længere væk fra arbejdsmarkedet end resten. Dermed er bekymringen, at det kan påvirke sammenhængskraften i et samfund. Det er en problemstilling, som blev fremhævet som en risiko,« siger Jan Rose Skaksen.

»En kæmpestor økonomisk og værdipolitisk betydning«

Regeringen har rettet et særligt fokus på at få netop de ikke-vestlige indvandrere i job. Ud over den lave integrationsydelse er der også med en trepartsaftale oprettet en såkaldt integrationsgrunduddannelse, hvor flygtninge kan ansættes til en elevlignende løn, ligesom der med kontanthjælpsloftet er lagt et loft over de samlede ydelser, en kontanthjælpsfamilie kan få.

Lykkes missionen ikke, viser de nye tal over stigningen i ikke-vestlige indvandrere i kontanthjælpssystemet, at det vil få alvorlige konsekvenser for det danske samfund, mener Troels Lund Poulsen.

»Det var knap så alvorligt for 20 år siden, som det er i dag, hvor gruppen er blevet så meget større. Det har en kæmpestor økonomisk og værdipolitisk betydning, hvis de mennesker bliver gjort ansvarlige for at blive en del af det arbejdende fællesskab,« siger han.

Regeringen har i denne uge sat det mål, at mindst 18.000 af de 36.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere skal i arbejde i løbet af de næste tre år.

Oven i skal 10.000-15.000 såkaldt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – der slås med andre problemer end ledighed - enten i job eller gøres jobparate.

I den bebudede udvikling skal indvandrere fra ikke-vestlige lande spille en central rolle, mener regeringen.

»I min verden vil vi komme til at se en større og større politisk utilfredshed bredt i befolkning af, at det accepteres, at mennesker bare kan sidde og hæve passiv overførsel uden at fejle nogen som helst. Den HK-medarbejder eller kassemedarbejder i Netto, der stort set ikke har noget ud af at gå på arbejde, vil miste motivationen for at være en del af det arbejdende fællesskab. Min bekymring er, at opbakningen til velfærdssamfundet bliver sat under pres,« siger han.

400 indvandrere på kontanthjælp i 20 år

De nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser også, at de ikke-vestlige indvandrere fylder meget i statistikkerne over dem, der har været længe i kontanthjælpssystemet.

400 indvandrere fra ikke-vestlige lande har således være på kontanthjælp i mere end 20 år. Det svarer til 44 pct. – altså næsten halvdelen – af den samlede gruppe.

Samme billede gør sig gældende i gruppen af mennesker, der har været mere end 15 år på kontanthjælp. 1.700 ikke-vestlige indvandrere står i den situation – svarende til knap 49 pct.

»Det er et kæmpe svigt. Et kæmpe menneskeligt svigt, som jeg ikke kan forklare, og som jeg ikke synes, man kan være bekendt,« siger Troels Lund Poulsen.

En årsag til lang tids kontanthjælp kan være, at konjunkturerne i en årrække har været mindre gunstige end i dag, påpeger Helle Linnet, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark.

»Vi har haft nogle år, hvor arbejdsmarkedet har været mere kompliceret, og det har været sværere at få fodfæste, for man har altid kunnet vælge at tage nogen, der var mere opsatte på at arbejde. Og så må man sige, at nogle har ting i deres personlige rygsæk i et omfang, der gør, at man ikke nødvendigvis siger, at de ikke er klar til arbejdsmarkedet, men at der skal mange tiltag til,« siger hun.

I alt befandt 154.400 personer sig i kontanthjælpssystemet ved udgangen af 2016.