Da Jakob Ellemann-Jensen var mest syg, kunne han knap gå, og han var i tvivl om, hvorvidt han nogensinde kunne passe en avisrute.

Det fortalte Venstres formand og vicestatsminister, da han for nylig vendte tilbage til dansk politik efter godt seks måneders sygemelding med stress.

Nu fortæller han i et interview med Berlingske, at han undervejs ikke kun var bekymret for sin egen fremtid.

Han var også bekymret for, hvad den usædvanlige situation med en sygemeldt leder ville gøre ved Venstre.

Derfor traf han også, lyder det, en beslutning om sætte en deadline for sig selv:

Enten var han klar til at vende tilbage til arbejdet 1. august – eller også ville han forlade sin post.

»Jeg var bekymret for, hvad den her situation gjorde ved vores parti. Derfor gjorde jeg op med mig selv, at den tilstand af midlertidighed, som Venstre stod i, ikke kunne vare til længere end efter sommerferien,« siger han:

»Det var min deadline.«

Hvis ikke du havde været klar til at vende tilbage 1. august, ville du have trukket dig som formand?

»Ja, det ville jeg.«

At læse sin nekrolog

Scenariet blev ikke aktuelt, idet Jakob Ellemann-Jensen som varslet vendte tilbage til arbejdet netop 1. august.

Det er også i den anledning, at Berlingske har interviewet ham – et interview, hvori han giver sin version af både nutid og fremtid for Venstre og for SVM-regeringen.

Det var i maj, at Ellemann pludselig – efter tre måneders sygemelding – på Facebook kunne fortælle, at han agtede at vende tilbage 1. august.

Hverken på det tidspunkt – eller på noget andet før nu – fortalte han dog, at datoen også repræsenterede en personlig deadline.

Allerede på tidspunktet for meldingen vakte det opsigt, at han så præcist kunne sige, hvornår han ville være rask til at starte på arbejde igen. Alvorlig stress er, som mange vil vide, en drilsk tilstand, hvis forløb det kan være svært at spå om.

I interviewet understreger Ellemann, at hans melding var nøje afstemt med både læger og psykologer.

Men han lægger ikke skjul på, at den også var drevet af en form for nødvendighed – både for ham selv, der havde brug for en motivation, men også for hans parti, hvor frustrationerne i stigende grad boblede frem internt.

Medierne kunne således i stigende grad beskrive en intern higen efter en deadline, ligesom der for slukkede mikrofoner begyndte at være spekulationer om, hvorvidt der kunne være en idé i at lade næstformand Stephanie Lose overtage lederskabet.

»Jeg lagde godt mærke til, at mange sagde, at jeg simpelthen ikke kunne sætte en dato op for, hvornår jeg skulle komme tilbage. Men altså – det var jeg nødt til,« siger Jakob Ellemann:

»Både for mig selv – men også på grund af alle de spekulationer, der kørte. Jeg kunne godt fornemme, at det foregik.«

Han gentager flere gange, at han aldrig har gjort andet end at glæde sig over, at hans afløsere – næstformand Stephanie Lose og økonomiminister Troels Lund Poulsen – gjorde det »fremragende«.

»Det kan aldrig være et problem for et parti, at det har så dygtige mennesker. Så det har jeg aldrig oplevet, som om jeg blev åndet i nakken,« som han siger.

Omvendt lægger han ikke skjul på, at det var svært at være syg, mens den form for diskussioner foregik i medierne.

»Jeg forsøgte at undgå at læse om det,« siger han.

Medierne skrev det, fordi snakken om din fremtid foregik blandt dine partifæller …

»Ja, det er klart.«

Hvordan havde du det med artikler om, at nogen overvejede, hvorvidt man bare skulle køre videre med dine afløsere?

»Det er de færreste, der har lyst til at læse deres egen nekrolog, så det var ikke morsomt. Men jeg forstår godt, at den snak kørte – og det har jeg aldrig bebrejdet nogen.«

I interviewet med Berlingske anerkender Jakob Ellemann-Jensen desuden, at han vender tilbage til et Venstre med »betragtelige udfordringer«.

Omvendt fastholder han, at det var det rigtige at gå i regering med Socialdemokratiet, og han føler sig fortsat overbevist om, at det også på sigt vil vise sig klogt.

»Jeg er meget bevidst om, at den her beslutning er stor, og at jeg har truffet den. Jeg står ved den på godt og ondt, og jeg tror, at det vil vise sig at være klogt,« siger Ellemann.