Sverige tryner Danmark på velstand

I nabolandet formår man at have højere vækst, lavere skat og større velstand end i Danmark, mens man udbygger velfærdssamfundet. Den svenske succes presser Danmark og især hovedstadsområdet, lyder det fra professor.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sverige har højere økonomisk vækst, større velstand og lavere skattetryk end Danmark. Samtidig formår landet at opretholde et udbygget velfærdssamfund, og den svenske succes presser Danmark, fordi de to nabolande kæmper om de samme virksomheder og den samme veluddannede arbejdskraft, skriver Berlingske.

»Vi er garanteret, at vores ejendomsskatter ikke overstiger 12.000 kroner årligt. Før risikerede vi at skulle betale 14.000 kroner om måneden, fordi husene i Skærgården er så attraktive.«

Sådan lyder det fra parret Lars Göran Itskowitz og Christina Rosenberg fra velhaverkvarteret Långedrag i Sverige. Over for Berlingske glæder de sig over, at Sverige for længst har afskaffet arveafgiften, nedsat selskabs- og indkomstskatten for folk i arbejde, skrumpet den offentlige sektor og lagt låg over ejendomsskatterne.

Og det går godt i Sverige.

Uligheden er godt nok større end i Danmark, mål på den såkaldte Gini-koeeficient, men færre svenskere er dybt fattige og generelt har Sverige i de senere år overhalet Danmark på velstand.

Engang var vi de rigeste, men i dag er hver svensker mere end otte procent mere velhavende end vi danskere – regnet i brutto- nationalprodukt per indbygger i faste priser. Sverige ligger solidt placeret blandt verdens ti rigeste lande - en klub Danmark også har været medlem. I dag står vi til at ryge ud af top 15. Gabet mellem dansk og svensk velstand risikerer at øges yderligere frem mod 2030. OECD forventer, at Danmark sammen med Japan vil være blandt de fem lande med lavest vækst. Sverige derimod indtager en 11.-plads på OECD-ranglisten over vækstlande.

Meget af succesen skyldes regeringens mange reformer siden 2006, og uden for Sverige er mange begejstrede for den svenske reformkurs. Den britiske avis Financial Times har kåret Anders Borg som Europas bedste finansminister. Og på de hjemlige breddegrader genvalgte de svenskerne den borgerlige regering i 2010.

Den svenske regering er imidlertid langt fra kørt reformtræt. For nylig præsenterede Anders Borg sit finanslovsforslag med nye skattelettelser for 20 milliarder svenske kroner, herunder et femte jobfradrag. I den forløbne uge anbefalede de danske vismænd regeringen at indføre et nyt jobfradrag, og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen (V) har efter den svenske finansminister Anders Borgs besøg i København for nogle uger siden præsenteret et forslag om at sænke skatten for de lavest lønnede. Borg har også erklæret sig parat til trykke selskabsskatten helt ned til 15 procent.

De svenske reformer presser Danmark i særlig grad, fordi de to lande kæmper om de samme virksomheder og den samme veluddannede arbejdskraft.

»Den største trussel er de lavere svenske selskabsskatter. Det er især en trussel mod Hovedstadsområdet, fordi det stort set er lige meget om en virksomhed ligger på den ene eller anden side af Øresundsbroen,« siger Bo Sandemann Rasmussen, professor ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af regeringens skattekommission, til Berlingske.