De danske sundhedsmyndigheder var for optimistiske og fejlvurderede coronatruslen i månederne op til, at man konstaterede det første danske smittetilfælde 27. februar 2020. Både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut (SSI), der rådgiver regeringen om håndteringen af virussen, vurderede på det tidspunkt, »at covid-19 vil få mindre alvorlige konsekvenser for Danmark«.
Sådan lyder én af mange konklusioner, der fredag er blevet offentliggjort i en knap 600 sider lang rapport fra den ekspertgruppe, der har haft til opgave at granske myndighedernes håndtering af coronakrisens første faser op til nedlukningen 11. marts 2020.
Det er et forløb, der er velbeskrevet i Berlingske, men som nu også bliver slået fast af ekspertgruppen.
Kjeld Møller Pedersen, professor og sundhedsekspert fra Syddansk Universitet, har fulgt coronaepidemien tæt og har udgivet en bog, der ligeledes kaster et kritisk blik på myndighedernes og politikernes håndtering af coronaepidemien. Han erklærer sig meget enig i ekspertgruppens konklusioner.
»Der har været en tilbøjelighed til at anskue coronavirussen som en influenzalignende sygdom, og det agerede sundhedsmyndighederne så efter indledningsvis,« siger han.
Det stemmer overens med ekspertgruppens beskrivelser af myndighedernes syn på virussen. Kåre Mølbak, daværende direktør i SSI, oplyste nemlig følgende til Sundheds- og Ældreministeriet 2. februar 2020:
»Udviklingen siden i går understøtter billedet af en mulig kommende epidemi af »forkølelser« med enkelte mere alvorlige infektioner blandt ældre og syge borgere,« skrev han i en e-mail ifølge ekspertgruppen.
»Nyd ferien«
I slutningen af samme måned valfartede danskerne til Italien for at stå på ski. Covid-19 var begyndt at sprede sig i Europa – særligt havde virussen fået fat i netop Italien.
På det tidspunkt opfordrede sundhedsmyndighederne til, at man vaskede og afsprittede sine hænder oftere. Men myndighederne vurderede – som de havde gjort i en længere periode, at der var »lav« risiko for smitte i Danmark.
»Vi opfordrer de danskere, der er i Italien, til at nyde ferien,« lød budskabet fra Sundhedsstyrelsen til TV 2.
Mens danskerne boltrede sig i den norditalienske sne og blev opfordret til at nyde det, eksploderede smitten i området 22. og 23. februar 2020. Regionen blev lukket ned, og smitten ramte kort efter Danmark.
Kjeld Møller Pedersen omtaler Sundhedsstyrelsen udtalelse fra dengang som »et smukt citat«.
»I den situation udtalte man sig på det videngrundlag, man havde. Der var helt klart en for optimistisk tilgang, eller som jeg tolker det, at man anskuede den her virus med influenzaøjne,« siger han.
Regeringen så dystert på virus
I rapporten, der udreder forløbet, beskrives det, at ansatte i Statsministeriet allerede i januar var opmærksom på, at coronavirussen i Kina kunne udgøre en meget stor risiko. Statsministeriet trak altså i den anden retning ved tidligt at udfordre deres egne faglige rådgiveres »optimistiske vurdering af situationen«. Den 11. februar så departementschefen i Statsministeriet angiveligt »en uoverensstemmelse mellem de nyhedsartikler, hun orienterer sig i, og de temmelig optimistiske notater og svar, som Statsministeriet i samme periode modtager fra Sundhedsstyrelsen,« står det i rapporten.
Departementschefen kritiserede derfor styrelsens tilgang og skrev ifølge ekspertgruppen i en e-mail: »Hope is not a strategy« eller oversat til dansk: »Håb er ikke en strategi«.
Berlingske har også tidligere beskrevet, hvordan interne dokumenter viste, at regeringen så noget mere dystert på virussen, der var i gang med at tynge flere dele af verden. Men i perioden op til nedlukningen 11. marts fastholdt sundhedsmyndighederne, at coronavirussen udgjorde en »lav« risiko. Blot få dage før det dramatiske døgn sammenlignende Statens Serum Institut coronavirussen med en »alvorlig sæsoninfluenza«.
Myndighederne forventede i begyndelsen »mindre alvorlige konsekvenser«. Sådan gik det ikke. Konsekvenser blev og er alvorlige.
Epidemien har siden medført markante nedlukninger af landet for at bremse coronavirussens voldsomme smittespredning og undgå for mange dødsfald. Samtidig bløder de danske virksomheder, og det har medført en foreløbig vurdering af, at krisen vil koste det danske samfund 536 milliarder kroner.
I rapporten vurderer ekspertgruppen dog i tråd med sundhedsekspert og professor Kjeld Møller Pedersen, at sundhedsmyndighederne handlede ud fra den viden, der eksisterede:
»Den usikkerhed, som især i starten, men i praksis langt hen i kriseforløbet præger myndighedernes viden om covid-19 er naturligt nok en kilde til sårbarhed og usikkerhed i krisehåndteringen,« står det i rapporten.
Ekspertgruppen vurderer tillige, at der tidligt i forløbet var tale om »et samfundsmæssigt problem, som man ikke kan overlade til de sundhedsfaglige myndigheder alene.«
»Man skal jo forstå her, at da Statsministeriet lukkede landet, fulgte de langtfra sundhedsmyndighedernes råd. Og virussen udviklede sig til at blive langt, langt bredere end en traditionel influenzaepidemi,« siger Kjeld Møller Pedersen.
