Sundhedsminister vil overveje strammere regler om sundhedsdata

Det er for nemt for virksomheder og forskere at få adgang til fortrolige oplysninger om danskernes sygdomme, lyder det fra sundhedsjurist. Sundhedsministeren vil overveje at stramme reglerne.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Millioner af personfølsomme helbredsoplysninger fosser ud af patientregistrene og havner i hænderne på forskere og virksomheder.

Det går ud over fortroligheden mellem læge og patienterne, der uopfordret risikerer at blive kontaktet af analysebureauer og patientforeninger, lyder kritikken i Jyllands-Posten fra læger og Forbrugerrådet Tænk.

Kritikken får nu sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til at overveje en opstramning af reglerne i forbindelse med en kommende strategi for adgang til sundhedsdata.

Nick Hækkerup siger i en skriftlig kommentar, at han er »meget opmærksom på, at der er en række dilemmaer, når det gælder brugen af sundhedsdata«.

»Derfor er vi også i fuld gang med at skrue en national strategi sammen for adgang til sundhedsdata, og i den forbindelse kommer vi også til at forholde os til, om der eventuelt skal strammes op,« lyder det fra ministeren.

Blandt kritikerne er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet Kent Kristensen, der mener, at de gældende regler bliver administreret alt for lempeligt af Statens Serum Institut (SSI).

»Lovgivningen lægger op til, at der skal ske en afvejning af den samfundsmæssige interesse på den ene side og så retten til fortrolighed på den anden side. Den afvejning bliver ikke reelt taget, og det er det, der er problemet,« siger Kent Kristensen til Berlingske Nyhedsbureau.

Han mener, at Lægeforeningen er inde på noget af det rigtige, når foreningens formand, Mads Koch Hansen, foreslår, at de videnskabsetiske komitéer fremover bør give grønt lys, når der udleveres fortrolige helbredsdata.

SSI gav sidste år grønt lys til 299 nye dataudtræk, og derudover blev der givet cirka 100 godkendelser til fortsat anvendelse af eksisterende udtræk. Instituttets direktør, Niels C. Strandberg Pedersen, mener ikke, at man er for rundhåndet med godkendelserne.

»Man skal være klar over, at vi har et sundhedsvæsen med 50 millioner behandlinger hvert år, og hvor to millioner danskere bliver indlagt på sygehus. I den sammenhæng mener jeg ikke, at mellem 300 og 400 undersøgelser er særligt meget. Jeg mener, at de her data er af uvurderlig værdi for belysningen og forbedringen af sundhedsforholdene i Danmark,« siger Niels C. Strandberg Pedersen.

En af de organisationer, der nyder godt af adgangen til den omfattende registrering, er Kræftens Bekæmpelse.

Organisationen kom selv galt af sted, da man for nylig sendte en spørgeskemaundersøgelse ud til 247 unge danskere, der ifølge registrene havde en kræftlignende diagnose. Men det viste sig, at disse unge var konstateret fri for kræft.

»Vi sendte breve ud til 247 af 2.400 unge, der var i vores målgruppe, men som faktisk ikke havde kræft. Det er nærmest utilgiveligt, og vi kan godt forstå, at der skal skærpet belysning på det her,« siger afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse Jes Søgaard.

»På den anden side sidder vi i en organisation, der har til formål at drive forskning, der skal reducere konsekvenser af kræft i Danmark. Der er Danmark et godt land, fordi der - modsat for eksempel Storbritannien og Tyskland - er mange gode data, der kan komme patienterne til gode,« tilføjer Jes Søgaard.

På Christiansborg efterlyser Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt (DF), en opstramning af reglerne. Hun mener, at hver enkelt dansker skal give sit aktive samtykke til, at lægen eller sygehuset må videregive personfølsomme helbredsoplysninger.