Der skulle gå et år, fra Vurderingsstyrelsen blev bekendt med, at boliggrunde blev vurderet forkert under et nyt, dyrt vurderingssystem, til praksissen blev ændret.

Det viser dokumenter fra Skatteministeriet, som Politiken har fået aktindsigt i.

Sagen drejer sig om et nyt it-system, som i 2020 begyndte at vurdere boliggrunde. Ifølge loven skal en byggegrund vurderes, ud fra hvad den kan bruges til.

Hvis der kan bygges to huse, skal grunden vurderes højere, end hvis der kun kan bygges ét - og dermed skal boligejeren betale mere i boligskat.

Men det nye system konkluderede også, at der kunne bygges flere huse og fastsatte også en højere vurdering, selv om kommunen i praksis aldrig ville give tilladelse til det.

Vurderingerne fra 2020 blev brugt til at vurdere, hvorvidt boligejerne havde betalt for meget i boligskat mellem 2011 og 2020.

Ringkøbings daværende borgmester Hans Østergaard (V) mente, at de nye vurderinger var urimelige, og han kontaktede den daværende skatteminister Jeppe Bruus (S).

Vurderingsstyrelsen gav Hans Østergaard ret, skriver Politiken.

- Det kan helt klart være vanskeligt at forstå - og det kan synes urimeligt - for en boligejer, lød det ifølge Politiken fra styrelsen 29. november 2023.

Men først et år senere i december 2024 blev det ændret - 15 måneder efter at Hans Østergaard kontaktede Jeppe Bruus.

Fordi Vurderingsstyrelsen ventede med at indføre ændringen, blev yderligere knap 1,3 millioner vurderinger gennemført efter det nye system.

Den tidligere skatteminister Jeppe Bruus har ikke ønsket at kommentere sagen over for Politiken.

Politiken har dog kontaktet Jeppe Bruus' partifælle og den nuværende skatteminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Hun svarer, at Vurderingsstyrelsen "skulle genbesøge og genberegne alle de mere end 1,7 mio. endelige 2020-vurderinger manuelt, hvis styresignalet skulle gælde med tilbagevirkende kraft. Det mener jeg ikke er den rigtige vej at gå".

Vurderingsstyrelsen har tidligere udtalt, at man følger lovgivningens princip om, at en grund skal værdisættes efter den bedst mulige anvendelse og ikke den egentlige anvendelse af grunden.

/ritzau/