Foran Københavns Universitet på Islands Brygge nyder studerende forårets første solstråler.
Det er her, mange af landets humanistiske kandidatuddannelser holder til, og hidtil har studerende haft to år til at blive kandidater i alt fra musikvidenskab til mellemøststudier. Fremover kan de to år blive til et enkelt år og en sommerferie.
Kommende studerende på humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser kan forvente en kortere kandidatuddannelse end deres forgængere.
På et pressemøde torsdag fremlagde regeringen et reformudspil, der blandt andet peger på, at op mod halvdelen af kandidatuddannelserne skal halveres, så det fremover vil tage et år og tre måneder frem for to år at gennemføre en kandidatuddannelse.
På Københavns Universitet afviser flere studerende, at det er den rette vej at gå.
»Jeg frygter, at det i bund og grund vil gå ud over kvaliteten af uddannelsen. Jeg tror ikke, man kan pakke det ind på et år. Der er for meget at lære,« siger Emil Falkesgaard Sørensen, der læser musikvidenskab på Københavns Universitet.
Hvilke kandidatstuderende, der fremover skal indtræde på arbejdsmarkedet efter fire år, skal besluttes senere af regeringen i samarbejde med et kandidatudvalg bestående af repræsentanter fra universiteterne, studerende og fra erhvervslivet.
Ikke tilstrækkelig tid til læring
Ifølge regeringens plan skal pengene geninvesteres i uddannelse. De skal blandt andet bruges til flere vejlednings- og undervisningstimer og mere tid til feedback. Den præmis køber de studerende, Berlingske taler med, ikke.
»Det er da fedt med mere vejledning, men det er jo ikke det, vi skal bruge. Vi har brug for at lære noget, og det tager jo tid at lære. Tit tager det nogen tid, før man forstår tingene, og hvis det går så hurtigt, kan vi slet ikke følge med,« siger Sara Maria Riiser og Liljan Bech Thorsteinsson, der er på andet semester af kandidaten i samfundsvidenskabelig jura.
Sara Maria Riiser og Liljan Bech Thorsteinsson mener, at der med halveringen af kandidaten også vil følge en halvering af læringen – og de er ikke de eneste, der afviser regeringens reformudspil.
»Det er for nem en løsning, fordi det er en hurtig måde at spare nogle penge på. Problemet er, at det handler om at lære, og det tager tid,« siger Laura Degnegaard Knudsen, der læser Mellemøstens sprog og samfund.
Laura Degnegaard Knudsen er på andet semester på kandidaten og mener, at reformen vil forringe uddannelserne.
»Det er sindssygt ærgerligt, for uddannelse er noget af det, Danmark er god til, så det er ikke der, pengene skal komme fra, eller der, pengene skal spares,« mener Laura Degnegaard Knudsen.
Andre løsninger på tegnebrættet
Skal uddannelserne reformeres, så flere studerende hellere, at regeringen benytter sig af andre løsninger.
Ifølge Emil Falkesgaard Sørensen, der læser på sjette semester på sin bachelor i musikvidenskab, vil byrden blive for stor, hvis undervisningstimerne blev flere på det ene år, kandidaten potentielt skal vare.
»Jeg tror hellere, det skal gøres på en anden måde: At der blev optaget færre på uddannelserne i stedet for, at de optager samme antal og gør uddannelserne dårligere,« siger Emil Falkesgaard Sørensen.
Han medgiver, at der kan være eksempler på uddannelser, der kan forkortes, men at man generelt vil gå for meget på kompromis med kvaliteten og niveauet af uddannelserne.
