Stramninger hos naboerne - hvad er op og ned?

Hvad betyder det i Danmark, når Norge og Sverige skærper grænsekontrollen og udlændingereglerne? Politiko giver svar.

Svensk politi venter på flygtninge ved Trelleborg Færgeleje torsdag den 12. november 2015. Kl. 12.00 i dag indførte Sverige grænsekontrol. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Strømmen af flygtninge og migranter får ikke kun danske politikere til at reagere med lovændringer og nye tiltag. Det samme sker hos vores nordiske naboer Sverige og Norge.

Allerede 11. november indførte Sverige, der har modtaget op mod 80.000 asylansøgninger de seneste to måneder, en midlertidig grænsekontrol. Tirsdag annoncerede den svenske statsminister Stefan Löfven så en række stramninger på udlændingeområdet, der bl.a. handler om midlertidige ophold og begrænsning af familiesammenføringer.

Desuden vil svenskere indføre ID-kontrol af folk, der rejser til Sverige via tog, busser og færger. Det har siden 12. november allerede været tilfældet for flygtninge og migranter, der vil med færgen fra Tyskland.

Den norske regering lancerede for nylig en pakke med udlændingestramninger - og tirsdag aften fastslog den norske statsminister Erna Solberg, at Norge torsdag morgen indfører skærpet grænsekontrol. Den kommer til at omfatte grænseovergangene på land samt færgerne fra Danmark, Sverige og Tyskland.

Vil Danmark få flere asylansøgere på grund af tiltagene i Norge og Sverige?

Det må tiden vise, men flere ting peger umiddelbart i retning af et nej.

Det svenske Migrationsverket har godt nok i et notat skrevet, at en af intentionerne med den svenske grænsekontrol er at tvinge asylansøgere til at vælge andre lande at søge asyl i, enten ved at »indlevere en asylansøgning i Danmark« eller slet og ret blive i Tyskland.

Indtil videre kan den svenske grænsekontrol dog ikke aflæses i et højere antal asylansøgere i Danmark, eller et specielt lavere antal asylansøgere i Sverige. Spørgsmålet er naturligvis, om det er for tidligt at konkludere på.

Både Sverige og Norge er ligesom Danmark med i Dublin-forordningen. Der gælder altså samme regler for dem i forhold til at være forpligtede til at behandle en asylansøgning, så længe vedkommende ikke har søgt asyl i et andet land først. Så uanset, om de har grænsekontrol eller ej, må Sverige og Norge altså behandle de asylansøgninger, de modtager.

Med til billedet hører, at Danmark stadig i høj grad anses for at være et transitland, mens Sverige, og til dels Norge og Finland, er destinationslande. Flygtninge og migranter vil altså i langt højere grad til Sverige, end de vil til Danmark.

Så er spørgsmålet naturligvis, om de annoncerede svenske stramninger ændrer på det, så Danmark pludselig bliver mere attraktivt. For det første skal stramningerne først træde i kraft i slutningen af april måned, og for det andet peger flere på, at Danmarks trods alt fortsat vil have en mere restriktiv linje end de andre nordiske lande, ikke mindst på grund af de tretten stramninger, der blev hastevedtaget i fredags, og de resterende intiativer, som regeringen imorgen forhandler videre om.

Kan Danmark indføre den samme grænsekontrol som Sverige og Norge?

Ja. På grund af Schengen-reglerne må vi ikke indføre en permanent grænsekontrol, men der er muligheder for i en række situationer at indføre en midlertidig, skærpet grænsekontrol. Regeringen holder dog indtil videre fast i, at vi ikke skal gøre det.

Argumentationen lyder blandt andet, at det i praksis kan føre til flere asylansøgere i Danmark. Og hvorfor så det? Jo, for hvis Danmark begynder at registrere alle ved grænserne og tage deres fingeraftryk, kan det betyde, at vi er forpligtet til at behandle deres sager, også selvom de egentlig ønsker at søge asyl i et andet land. Samtidig kan en dansk grænsekontrol betyde, at flygtninge og migranter, der i første omgang ønskede at rejse i transit gennem Danmark, i stedet indgiver deres asylansøgning her.

Hvis man kobler samme logik på situationen i Sverige og Norge, peger det ligeledes i retning af, at deres grænsekontrol ikke umiddelbart betyder flere asylansøgere til Danmark, men derimod kan få betydning for de flygtninge, der havde planer om at rejse igennem Sverige til Norge, eller videre igen til Finland.

Hvad gør politikerne nu?

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har gentaget, at hun holder nøje øje med, om tiltagene i Norge og Sverige helt konkret kan aflæses i de danske asyltal.

Det står også klart at regeringens afvisning af dansk grænsekontrol kan ændre sig, hvis det er påkrævet af praktiske årsager - altså hvis asyltallene eller menneskestrømmen ind over de danske grænser pludselig stiger markant.

De svenske og norske tiltag har imidlertid fået især Dansk Folkeparti op af stolen. De udtrykker bekymring for, om det kan få betydning for de danske asyltal - og de bruger anledningen til at kalde på endnu flere stramninger og tiltag i de igangværende forhandlinger på udlændingeområdet.

At både Sverige og Norge, der ellers anses for at være mere lempeligere end Danmark på udlændingeområdet, begge har skærpet grænsekontrollen, kan desuden styrke positionen for de partier herhjemme, der kalder på mere grænsekontrol af både permanent og midlertidig karakter.

Er der kontakt med Norge og Sverige?

Ja. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg var tirsdag i kontakt med sine ministerkolleger i de to lande - og der er ifølge Politikos oplysninger også kontakt på embedsmandsniveau.

Hvad gør politiet?

Holder kortene tæt til kroppen. Den eneste officielle melding fra Rigspolitiet er, at man »følger situationen nøje«.

Hvad betyder det for den kollektive transport i Danmark?

Intet endnu, for det er endnu uklart, præcis hvornår Sverige vil begynde at kræve ID for at rejse med offentlig transport ind over deres grænser.

Men det er klart, at der til den tid skal findes en løsning, så man for det første når til enighed om, hvem der skal foretage ID-tjek, og hvordan det kan gøres uden at risikere de store forsinkelser på tog, busser og færger. For der er tale om en betydelig trafik fra Danmark til Sverige. Ser man alene på togdriften, krydser et tog Øresund fra Danmark til Sverige hele 79 gange på en gennemsnitlig hverdag, oplyser DSB.

En talsmand for den svenske statsminister sagde tirsdag, at Sverige vil gå i dialog med trafikselskaberne, og ifølge Politikos oplysninger er der også dialog mellem trafikselskaber og danske ministerier samt embedsværket på begge sider af Øresund.

Hvilke konsekvenser har den skærpede grænsekontrol i Sverige og Norge for danskere, der rejser ind over grænserne?

Ikke det store, andet end eventuelt tidsmæssige forsinkelser. Helt som normalt skal danskere ikke vise pas for at komme ind i Norge og Sverige, men det vil være klogest at have identifikation som eksempelvis kørekort med sig.

Færgeselskabet Stena Line oplyser eksempelvis, at alle rejsende ombord skal have ID-papirer på sig. Fra svenske myndigheder har det derimod tidligere lydt, at danskere uden legitimation godt kan få lov til at rejse ind i landet, men at kontrollen i så fald kommer til at tage længere tid.

Opdateret 26. november kl. 6.30: Norsk politi oplyser torsdag, på dagen hvor grænsekontrollen skal træde i kraft, at de beder selv nordiske borgere, der skal over grænsen til Norge, om at medbringe pas og ID-papirer.