Stort flertal vil af med EU-forbehold

Seks ud af ti danskere ønsker et opgør med EU-retsforbeholdet ved folkeafstemningen den 3. december, viser Gallup-måling. »Det er jeg rigtig, rigtig glad for,« siger udenrigsministeren. Det er før endt med et nej, lyder det fra DF.

Ja-partierne har lige nu ikke grund til bekymring, viser en ny Gallup-måling – alligevel var det ikke den store begejstring, der prægede partilederne, da V-statsminister Lars Løkke Rasmussen (th) i går annoncerede folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december. Kun Søren Pape Poulsen (K) og Morten Østergaard (R) tillod sig et stille smil, mens Pia Olsen Dyhr (SF), Alternativets Uffe Elbæk og Mette Frederiksen (S) lyttede med stor alvor. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan sammen med de øvrige ja-partier kaste sig ud i godt tre måneders EU-valgkamp med visheden om, at et stort flertal af danskerne ønsker at afskaffe det danske retsforbehold til fordel for en særlig tilvalgsordning.

Ifølge en måling, som Gallup har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år, svarer 58 procent ja til at erstatte det danske retsforbehold med en særlig tilvalgsordning, der bl.a. sikrer Danmarks forsatte deltagelse i det europæiske politisamarbejde, Europol.

»Det er jeg rigtig, rigtig glad for, og jeg kan godt forstå det, for det er et meget klart spørgsmål, man skal svare på. Hvis man mener, det skal være sværere at være kriminel, tryggere at være dansker og lettere at være virksomhed, så skal man stemme ja til den her afstemning,« siger udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Med en EU-tilvalgsordning kan Danmark løbende selv bestemme, hvilke dele af EUs retssamarbejde vi skal deltage i, og hvilke dele vi skal stå udenfor.

Selv blandt nej-partierne – Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance – er der ifølge Gallup-målingen på nuværende tidspunkt et flertal på henholdsvis 48 pct., 47 pct. og 70 pct., der vil stemme ja ved folkeafstemningen. Omvendt siger 22 pct. af danskerne på tværs af partierne nej. Hver femte dansker har endnu ikke besluttet sig.

»Det er godt og glædeligt, at så mange danskere har det udgangspunkt, at man stemmer ja, men vi kan ikke tage noget for givet. Nu skal vi formentlig igen ud i en valgkamp, hvor EU-modstanderne vil bruge falske argumenter og fordrejet fakta,« siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Nick Hækkerup.

Spørger man alene til bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, menneskehandel og cyber-kriminalitet, mener hele 84 procent ifølge Gallup-målingen, at Danmark skal deltage i EUs samarbejde på området. I forhold til spørgsmålet om fælles regler for indvandring og asyl, der ikke er en del af den forestående folkeafstemning, så er det halvdelen af danskerne, der støtter en deltagelse i EU-samarbejdet.

Danskerne har før sagt nej

Trods udsigten til at skulle indlede de kommende måneders kampagne fra baghjul er man fortrøstningsfuld hos Dansk Folkeparti, der landede et rekordresultat ved Europa-Parlamentsvalget sidste år. Hovedargumentet for DFerne bliver, at et ja vil være en glidebane hen imod et EU, der også vil ende med at få indflydelse på asylpolitikken.

»Vi har set det samme udgangspunkt ved tidligere EU-afstemninger, og jeg føler mig overbevist om, at danskerne ender med at stemme nej denne gang. Der findes ikke et folkeslag i Europa, der ved mere om EU end danskerne, og folk vil ikke have mere EU, men mindre EU,« siger Dansk Folkepartis udenrigsordører Søren Espersen.

Når danskerne skal stemme torsdag den 3. december, er det ottende gang, der holdes folkeafstemning om EU – eller EF som det hed før. To gange tidligere er det endt med et nej. Det skete både ved afstemningen om ophævelse af forbeholdet mod euroen i 2000, og da danskerne stemte nej til Maastricht-aftalen i 1992. Det skyldes især, at nej-tilhængerne typisk får bedre vilkår forud for en folkeafstemning, mener valgforsker og professor i statskundskab Rune Stubager.

»Ja-partierne dominerer normalt, fordi de er i klart flertal, men når vi kommer tættere på valgdatoen, får nej-partierne bedre vilkår i debatten og træder tydeligere frem. Derfor har vi før set, at det kan vende,« siger han.

Rune Stubager påpeger, at det denne gang er en mere afgrænset og mere konkret del af EU-politikken, der er til afstemning, hvilket kan tale ja-partiernes sag.