Mediet Politico har talt med kilder i EU-systemet om Mette Frederiksen. Diplomatkilderne fortæller, at den danske statsminister i »stigende grad« tages alvorligt i kampen om europæisk topjob.
EU-mediet Politico skriver, at det er et muligt scenarie, at samtlige ledere af EUs fire store institutioner senere på året kan være kvinder.
Efter sommerens valg til Europa-Parlamentet skal der lægges en ny europæisk magtkabale.
Og Politicos journalister skriver, at de ofte hører fire prominente navne på Bruxelles gange, når der spekuleres i, hvordan kabalen skal gå op – et af navnene er dansk.
Tyske Ursula von der Leyen ventes at fortsætte som formand for Kommissionen.
Maltas Roberta Metsola kan meget vel forblive Europa-Parlamentets formand.
Den danske statsminister Mette Frederiksen nævnes som en mulig præsident for Det Europæiske Råd som afløser for afgående Charles Michel.
Estlands premierminister Kaja Kallas nævnes som et god bud på at blive EUs udenrigschef – afløser for Josep Borrell.
Politico understreger, at intet er besluttet endnu. De viderebringer blot rygter og refererer fra samtaler med diplomater, som i sidste ende ikke tager beslutnignen.
Der forekommer ofte overraskelser, når den endelige kabale skal gå op. Og flere mandlige europæiske politiker er afgjort også i spil til topposterne, understreger mediet.
Om Mette Frederiksen skriver mediet dog specifikt:
»Muligheden for, at Frederiksen skal erstatte Charles Michel ved roret for Det Europæiske Råd bliver i stigende grad taget seriøst af diplomater.«
Det anerkendte erhvervsmedie Financial Times har tidligere skrevet, at deres kilder i Bruxelles også vurderer, at den danske statsminister Mette Frederiksen i spil til posten.
Mediet skrev, at de har talt med »officials« – det kan både være politikere og embedsmænd – som nævner Mette Frederiksen som en mulig kandidat sammen med blandt andre:
Den spanske premierminister, Pedro Sánchez
Den hollandske politiker og tidligere EU-kommissær Frans Timmermans
Italiens tidligere premierminister Mario Draghi
Portugals premierminister, António Costa, som tidligere har vist interesse for jobbet, men siden er blevet tvunget til at trække sig fra posten i sit hjemland på grund af en korruptionssag.
De europæiske topposter forhandles typisk på plads i en studehandel mellem de største europæiske lande og de største europæiske partier efter europaparlamentsvalget, som i år finder sted 6.-9. juni.
Men Charles Michels overraskende melding tidligere på året om, at han ikke genopstiller, kan fremrykke hele processen, skriver Financial Times.
Det skyldes, at Ungarns kontroversielle premierminister, Viktor Orbán, pludselig kan ende med at spille en hovedrolle i kabalen:
Såfremt stats- og regeringscheferne ikke er blevet enige om en ny rådsformand inden 1. juli, vil Viktor Orbán automatisk fungere som vikarierende rådsformand, indtil en permanent formand er udpeget.
Det skyldes, at Ungarn formelt overtager EU-formandskabet 1. juli – og er der ikke en rådsformand på plads, falder jobbet i princippet til Orbán.
Langt de fleste EU-lande vil formentlig meget gerne undgå, at den EU-kritiske Orbán sætter sig på en magtfuld post.
Det er uklart, om Mette Frederiksen overhovedet er interesseret i jobbet som formand for Det Europæiske Råd – eller nogle af de andre europæiske topjob, som kommer i spil denne sommer. Hun har ikke udtalt sig om sagen.
Da Mette Frederiksen i sensommeren angiveligt var i spil til en toppost i NATO, skabte det store spændinger internt i regeringen og særligt i Socialdemokratiet, hvor der brød diskussioner ud om, hvem der egentlig er Frederiksens arvtager.
