Storstilet konference blev kaldt et »pr-stunt« og »socialdemokratisk bullshitbingo« – regningen havner hos skatteyderne

Det kostede skatteborgerne omkring 850.000 kroner, da regeringen i august afholdt konferencen »Fremtidens Danmark«. Arrangementet blev kritiseret for at være varm luft og et pr-stunt for statsministeren. Det er ikke rimeligt, at skatteborgerne har betalt, lyder det fra Nye Borgerlige. Det er helt efter bogen, oplyser Finansministeriet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ville med »Fremtidens Danmark« sætte en stribe af de store udfordringer på dagsorden, som hidtil har været uløste. Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det var med statsminister Mette Frederiksens (S) egne ord formålet at starte »en bred debat om fremtidens Danmark«, da regeringen i slutningen af august havde inviteret til konference.

Blandt deltagerne var organisationer, chefredaktører, professorer, virksomhedsejere, politikere og landstræneren for det danske herrelandshold i fodbold, Kasper Hjulmand.