Stor ros til aarhusiansk kamp mod radikalisering

Både politikere og Rådet for Etniske Minoriteter roser Aarhus Kommunes planer om at undervise tiårige i demokrati og ekstremisme. Det er vigtigt at forebygge, gerne så tidligt som muligt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Børnene i de aarhusianske 4.-5. klasser får måske snart radikalisering og demokrati på skoleskemaet, og det er en god idé, mener Rådet for Etniske Minoriteter.

Aarhus Kommune har planer om at drage de tiårige ind i kampen mod radikalisering gennem særlige undervisningstilbud, hvor børnene lærer om demokratiske værdier, så de rustes til at gennemskue ekstremistisk propaganda. Hvis det gøres på en nænsom måde, kan det være et godt redskab i forebyggelsen af radikalisering, mener rådets formand, Yasar Cakmak.

»Jeg kan se rigtig mange perspektiver i, at man i undervisningssammenhæng kan sætte fokus på værdier som ordentlighed, tolerance og respekt for forskelligheder og mangfoldighed,« siger han og understreger, at mange skoler allerede inddrager netop de emner i fag som historie og samfundsfag.

»Her er det selvfølgelig vigtigt, at man tager børnenes alder i betragtning, når man behandler vigtige eller ekstreme emner. Så kan man bygge mere på, når eleverne bliver ældre og abstraktionsniveauet bliver større,« pointerer Yasar Cakmak.

Planen er endnu kun på tegnebrættet, fortæller kommunens børne- og ungerådmand, Bünyamin Simsek (V), til Berlingske. Men han betoner vigtigheden af, at børnene nås så tidligt som muligt, og i tiårsalderen er de særligt »åbne og søgende«.

Da der endnu ikke er konkrete initiativer på bordet, har Yasar Cakmak svært ved at vurdere, hvad effekten af en sådan indsats kan være, men han roser idéen om at undervise alle børn i demokratiske værdier og demokratisk dannelse - danske som nydanske.

»Hvis man skal undervise i demokrati, menneskerettigheder og tolerance, skal undervisningsforløbet være for hele klassen. Hvis man eksempelvis forestiller sig, at de muslimske børn tages ud og undervises separat i et demokratiforløb, risikerer man at skabe større stigmatisering og få den modsatte effekt,« siger han.

Også på Christiansborg møder den aarhusianske radikaliseringskamp opbakning.

»Det at lære om det danske demokrati og den måde, vi agerer med hinanden på, bør komme ind med modermælken. Men det er ikke alle steder og i alle familier, at det gør det, så derfor synes jeg, det er helt oplagt, at man lærer helt små børn om det. Det er en forudsætning for, at vi kan leve sammen i et demokrati,« siger de Radikales udlændingeordfører, Marlene Borst Hansen (R).

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), understreger vigtigheden af, at radikalisering tænkes ind i skolen, for terrorisme er begyndt at fylde mere i børnehøjde, påpeger hun.

Også SF roser planen, men rets- og integrationsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) frygter dog, at den kan give bagslag.

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forebygge, at unge bliver radikaliserede. Men der kan være en risiko for, at man får gjort børnene opmærksomme på noget, som slet ikke rumsterer i deres hoveder,« lyder bekymringen.

Hos Dansk Folkeparti mener udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), at den aarhusianske plan er fin, men at den ikke for alvor kommer til at batte.

»For at være helt ærlig, tror jeg, det er en illusion at tro, at sådan nogle tiltag for alvor kan gøre op med den radikalisering, vi ser i Danmark,« siger han.