Stoltenberg: Der oprustes i øst, så vi opruster i vest

Rusland opfører sig aggressivt og opruster. Derfor opruster vi. For det er vi nødt til, siger NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg under et besøg i Danmark mandag.

Foto: Liselotte Sabroe. Statsminister Helle Thorning-Schmidt mødtes mandag den 20. april 2015 med NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg, som er på officielt besøg i Danmark. Her fra pressemødet i Statsministeriet. NATO generalsekretær Jens Stoltenberg på besøg hos statsminister Helle Thorning Schmidt.
Læs mere
Fold sammen

Siden slutningen på den kolde krig har NATO-landene rustet ned. Men med en ny sikkerhedspolitisk situation i Nordafrika, Mellemøsten og især i Rusland mod øst, går udviklingen nu igen den anden vej.

Sådan lød meldingen fra NATOs generalsekretær, Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg, på et pressemøde i Statsministeriet under hans besøg i Danmark mandag.

»Når vi ser mod øst, kræver det, at vi tilpasser politikken til situationen. Vores styrker skal være mere beredte, vi skal hurtigere kunne få de rette styrker placeret på rette sted,« siger Jens Stoltenberg om NATOs oprustning af soldater og den forholdsvis nye aktionsstyrke, der skal kunne rykke hurtigt ud.

Men selvom NATO opruster, så er indsatsen stadig defensiv, understregede generalsekretæren. Og det er i fuldstændig overensstemmelse med NATOs internationale forpligtelser.

»Siden 1990erne og slutningen på den kolde krig har både Rusland og NATO rustet betydeligt ned. Vi har set atomnedrustning, og vi har set, specielt i 1990erne, en betydelig reduktion af Ruslands militære kapacitet,« siger Stoltenberg.

Men sådan ser det ikke ud længere.

»Vi har registreret, at Rusland nu øver mere og mere med atomvåben. Og bruger trusselsbilledet med atomvåben mere og mere i sin retorik. Det er noget, som ikke bidrager til sikkerhed og stabilitet. Og det er derfor NATO nu gennemfører de planer, vi har lagt for at styrke vores kollektive forsvar,« siger Stoltenberg.

Og den danske statsminister er enig med ham.

»Det er helt naturligt, når der sker noget i vores nærområder, som det, vi oplever i Ukraine, at Nato er i stand til at forny sig og gøre det, der skal til. Vi holder fast i vores kerneområder og fornyer os, så vi kan løse de opgaver, der opstår. Det er ikke NATO, der har startet denne situation. NATO reagerer i en svær og ny situation. Det kræver et vist mål af ny kapacitetsopbygning. Og det er det, NATO gør i disse år,« siger Helle Thorning-Schmidt (S).

Jens Stoltenberg vil ikke spekulere i, hvordan det sikkerhedspolitiske billede ser ud i fremtiden, men vil i stedet forholde sig til det, der er sket i den nære fortid.

»Rusland har brugt militær magt til at ændre grænserne i Europa. For første gang siden 2. Verdenskrig har vi set et land annektere et område fra et andet. Og det er derfor, vi investerer i vores fælles forsvar og har lavet den største investering i vores fælles forsvar siden enden på den kolde krig,« siger han med henvisning til NATOs oprustning.

Men dialogen er stadig en prioritet.

»Vi fortsætter med at søge efter et mere positivt forhold til Rusland. NATO søger ikke konfrontation med Rusland. Og der er ingen modsætning mellem at have et stærkt forsvar og føre dialog. Jeg tror på, at et stærkt forsvar lægger fundamentet for en dialog med Rusland,« siger han.

NATO har en målsætning om, at alle medlemslande skal bruge to procent af BNP på forsvaret. Og Danmark har en forpligtelse til at følge den målsætning, understregede Stoltenberg også under besøget.

Det danske forsvarsbudget forventes at være faldet til 1,2 procent af BNP, altså et godt stykke fra NATOs målsætning, når forsvarsforliget udløber i 2017. Ifølge de seneste tal udgør det amerikanske forsvarsbudget hele 72 procent af NATO-landenes samlede forsvarsbudgetter.