I skrivende stund – onsdag klokken 11.00 – præsenterer regeringen sit udspil for fremtidens landbrug i Danmark. Hvordan skal udledningen af drivhusgasser fra landbruget reduceres?
Ritzau havde tirsdag set en del af udspillet, og her skrev nyhedsbureauet, at ny teknologi og endnu ukendte optimeringer af eksisterende ordninger fylder en stor del af udspillet. Endvidere er det blandt andet kendt på forhånd, at også skovrejsning og udtagning af lavbundsjord – altså at omlægge lavtliggende jord til fri natur – skal hjælpe på reduktionen.
Regeringen håber med udspillet på at kunne sænke udledningerne fra landbruget med 7,1 millioner ton i 2030.
På pressemødet siger landbrugsminister Rasmus Prehn (S), at »det er en kolossal svær opgave«. Aftalen om fremtidens landbrug skal både være god for miljø, klima og biodiversitet. Men den skal også være økonomisk bæredygtig, siger han.
»Folk skal ikke blive arbejdsløse. Vi skal udvikle – vi skal ikke afvikle dansk landbrug,« indleder Prehn.
Det fremgår af et slide på pressemødet, at hovedparten af CO2-reduktionen skal findes ved »udviklingstiltag for reduktionspotentialer« – altså eksempelvis ny teknologi om staldteknologier, fodertilsætningsstoffer, pyrolyse og gylletilsætningsstoffer. Pyrolyse kan omdanne kokager og halm til flybrændstof og biokul.
Rasmus Prehn fortæller, at regeringen kommer til at tale om græs til protein. Om gylle til brændstof. At lave affaldsprodukter om til biokul, som kan bruges til brændstof og senere til gødning.
»Vi tager udfordringerne og laver dem om til løsninger. Det er Danmark verdensmester,« mener Rasmus Prehn.
I forhold til udtagning af lavbundsjord fremgår det – også på et slide af regeringsoplægget – at det i alt drejer sig om 88.500 hektar lavbundsjorde og randarealer.
Fire ministre deltager i præsentationen. Ud over Rasmus Prehn deltager også erhvervsminister Simon Kollerup, miljøminister Lea Wermelin og klimaminister Dan Jørgensen.
Simon Kollerup forsikrer på pressemødet, at der også i fremtiden skal være tusindvis af arbejdspladser i dansk landbrug. Til landmændene siger han:
»Vi skal nok huske jer, når vi går i gang med forhandlingerne. Vi er på hold sammen.«
Miljøminister Lea Wermelin påpeger, at danskerne godt kan lide at være ved havet. Men livet under havoverfladen er under pres, siger hun.
»Vi er ikke i mål endnu. Der er et behov for reduktion, og med dagens udspil tager vi et markant ryk,« siger hun.
Regeringen forventer ifølge Wermelin, at landmænd fremover skal holde mindst tre procent af deres jord dyrkningsfri.
Da en journalist spørger om, hvorfor regeringen ikke fokuserer på producere mindre kød, som er en velkendt CO2-udleder, svarer Rasmus Prehn, at »vi selvfølgelig skal have fokus på, at vi kommer til at være førende på at lave planteprotein og andet«.
»Men alt tyder på, at der fremover kommer stigende international efterspørgsel på kød, så vil vi flytte problemet et andet sted hen,« siger Prehn og uddyber:
»Vi risikerer, at hvis vi skal have svin- og mækeproduktion i Bulgarien eller Rumænien, vil det udlede mere CO2.«
Adspurgt, hvad regeringens udspil vil koste, svarer Prehn, at EUs landbrugsstøtte skal bruges som en driver.
»Derudover kommer vi 780 millioner friske penge, som blandt andet skal gå til forskningsinitiativer. Samlet set arbejder vi med 21 milliarder,« siger Prehn.
Pressemødet er slut. Du kan læse regeringens faktaark om landbrugsoplægget her.
