Kritikken af regeringens udnævnelse af Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland, som ny formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole tager til i styrke.

Fredag kunne Berlingske fortælle, at Lea Korsgaard er blevet udpeget på trods af, at hendes medarbejdere på Zetland ikke har en overenskomst, og på trods af at den socialdemokratiske regering normalvis prædiker for samme størrelse i en grad, at medlemmer og politiske valgte i årevis er blevet instrueret i at undlade at spise på restauranter uden overenskomst eller flyve med Ryanair.