På trods af, at Danmark på få måneder fem gange har fået kritik fra FN i sager om afviste asylansøgninger, lægger regeringen op til at indskrænke blandt andet afviste asylansøgeres mulighed for – med danske skattekroner i ryggen – at føre klagesager i FN-systemet. Det fremgår af et lovforslag, som blev fremsat af justitsminister Søren Pind (V) kort før jul.

Som reglerne er i dag, tildeler Danmark som et af få lande i verden retshjælp – økonomisk støtte til advokatbistand – til personer, der ønsker at klage over den danske stat ved et FN-organ såsom FNs Menneskerettighedskomité.

Oftest gives støtten, som i reglen er på op til 40.000 kroner, til personer, der har fået afvist en ansøgning om asyl af både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet. På få år er der dog sket en markant stigning i antallet af sager, og derfor ønsker regeringen at sætte en prop i systemet.

Konkret er problemet ifølge Justitsministeriet, at FN i alt for mange sager ikke på forhånd tager stilling til, om klagen er begrundet eller rimelig, men med det samme skriver til den danske regering og beder om juridiske bemærkninger til sagen.

Og netop dette – at FN-organet skriver til regeringen – er det, der automatisk udløser retshjælp til den person, der klager. Dermed risikerer man ifølge Justitsministeriet et uhensigtsmæssigt forbrug af retshjælpsmidler, ligesom man risikerer, at klageadgangen misbruges.

»Det bliver misbrugt«

»Vi er et af få lande, der yder denne service, men med den måde, det her administreres på, er det min klare holdning, at det bliver misbrugt til at forsinke en udsendelse, som vil blive udført alligevel,« lyder det fra justitsminister Søren Pind.

Derfor lægger regeringen op til at indføre endnu et kriterium for at kunne få retshjælp – nemlig om der, som der står i lovforslaget, er en »rimelig« grund til at klage. En vurdering, som skal foretages af Civilstyrelsen med mulighed for at klage til Procesbevillingsnævnet, hvis der i første omgang gives afslag om at yde retshjælp.

Advokatsamfundets generalsekretær, Torben Jensen, er stærkt kritisk over for lovforslaget, som i hans øjne lægger op til en »langt mere restriktiv adgang til retshjælp«.

»Man flytter vurderingen af, om der er en rimelig grund til at klage til en FN-komité, fra FN-komiteen selv, hvor der sidder nogle ret indsigtsfulde personer, og så til Civilstyrelsen. Det, mener vi, er meget betænkeligt, ligesom vi kan være bange for, at der bag det her skridt reelt ligger et ønske om at nedbringe antallet sager,« siger Torben Jensen.

»Der er nogle alvorlige retssikkerhedsproblemer knyttet til det her forslag,« fortsætter Advokatsamfundets generalsekretær.

Ifølge Justitsministeriet vedrører langt størstedelen af de klagesager, som regeringen har modtaget fra en FN-komité, personer, der har fået afvist asyl.

I 2011 optog FN-komitéerne i ni tilfælde sager efter afgørelse i Flygtningenævnet, mens tallet i 2014 var 83.

I 2015 har den danske regering per 1. september modtaget 36 sager, hvor en klager mener at have fået krænket sine menneskerettigheder.

Torben Jensen frygter, at man med lovændringen skaber et system, der er så kompliceret, at personer med god grund til at klage afskrækkes fra at gøre det.

»Der er helt klart en frygt for, at berettigede sager ikke bliver forfulgt. Der er tale om en meget, meget sårbar og svag personkreds, som med sikkerhed ikke kan føre de her sager, hvis de ikke får retshjælp,« siger Advokatsamfundets generalsekretær.

En særligt sårbar gruppe

Også Foreningen af Udlændingeretsadvokater kalder forslaget »klart uacceptabelt«.

Institut for Menneskerettigheder skriver, at det »kan være velbegrundet« at ændre reglerne for ikke at »undergrave« klagesystemet, men mener »samtidig«, at det er vigtigt at fastholde retshjælpsordningens »oprindelige formål, nemlig at yde hjælp til borgere, som har en reel menneskeretlig klage«.

Asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, kalder det »afgørende«, at Civilstyrelsen i sine vurderinger af, om der er en »rimelig« grund til at klage, vil lægge vægt på sagernes tunge alvor.

»Der er tale om en særligt sårbar gruppe, der ikke kan føre sagen selv, og konsekvensen af at lave en forkert afgørelse i Flygtningenævnet er meget alvorlig, fordi man risikerer at sende et menneske tilbage til forfølgelse på et fejlagtigt grundlag. Det skal indgå i vurderingen,« siger hun.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt Nielsen, og den radikale retsordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener, at de kritiske bemærkninger bør tages alvorligt.

Sidstnævnte hæfter sig blandt andet ved timingen af lovforslaget.

»Det er rigtig godt – i fredstid – at se, om vi kan gøre tingene bedre. Men i en tid, hvor verden er i brand, og hvor vi har flere på flugt end nogensinde, skal vi værne om de rettigheder, vi har, og som det har taget mange år at opbygge,« siger Sofie Carsten Nielsen.

»Der er tale om ligestilling«

Justitsminister Søren Pind henviser til, at den nye praksis, hvor Civilstyrelsen og potentielt Procesbevillingsnævnet skal vurdere klagegrundlaget, svarer til den, der gælder, hvis man skal søge om fri proces til at føre en sag for Højesteret.

»Der er tale om en ligestilling,« siger ministeren, som »intet grundlag har for at tvivle på, at Civilstyrelsen vil håndtere sagerne ordentligt og professionelt«.

Kan du ikke have en frygt for, at helt berettigede sager ikke vil blive ført?

»Det kan jeg ikke tro. For hvis advokaterne er så sikre i deres sag, kan man jo bare føre den, og så vil man få dækket udgifterne til sidst, hvis man får ret. Så det har jeg ingen grund til at antage«.

Mener du helt grundlæggende, det er vigtigt at have et internationalt klagesystem ovenpå det danske?

»Det er et godt spørgsmål. Jeg vil svare omvendt: Jeg synes, at det danske system er godt og rummer en meget høj grad af retssikkerhed,« siger Søren Pind.