Størst jobchance for flygtninge i byerne

Jo flere indbyggere i byen, jo flere flygtninge i arbejde. Sådan lyder konklusionen i en ny Cepos-analyse, som får tænktetanken til at foreslå et nyt kvotehandelssystem.

Det er i de store byer, at lykkes bedst at få flygtninge i arbejde, viser en ny undersøgelse. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Flygtninge og familiesammenførte har størst chance for at få et arbejde, hvis de bor i befolkningstætte byer. Det fremgår af en ny analyse, som tænketanken Cepos har lavet.

Cepos har undersøgt sammenhængen mellem andelen af indbyggere i bymæssig bebyggelse, også kaldet urbaniseringsgraden, og beskæftigelsesgraden blandt flygtninge, som kom til landet fra december 2009 til november 2010.

I København og på Frederiksberg, som i analysen er samlet under ét, er urbaniseringsgraden således 100 procent, og 42,6 procent af de arbejdsdygtige flygtninge og familiesammenførte i det område var i arbejde ved udgangen af november 2012. Den tilsvarende andel var i Vestjylland 15 procent og på nationalt plan knap en fjerdedel.

Konklusionen lyder samlet set, at beskæftigelsesgraden blandt nye flygtninge og familiesammenførte stiger med et halvt procentpoint, når urbaniseringsgraden stiger med et enkelt. En sammenhæng, der ifølge tænketankens begreninger ikke gør sig gældende for den samlede danske befolkning.

Integration i frokostpausen

Cepos betragter det at komme i arbejde som et vigtigt middel til at opnå den bedst mulige integration og foreslår derfor, at man i højere grad motiverer de befolkningsrige områder til at tage flere flygtninge. At få indvandrere bedre integreret i Danmark via arbejdsmarkedet er da også det helt store emne ved de kommende trepartsforhandlinger, der ventes at begynde på torsdag.

I dag har kommunerne mulighed for frivilligt at fordele flygtningene imellem sig frem for at lade Udlændingestyrelsen klare opgaven. Men der skal være økonomiske gulerødder i sigte for at få en kommune som København til at bide mere på, lyder det fra tænketanken.

»De kommuner, som har dårlige muligheder for at beskæftige flygtninge og tilbyde dem et sted at bo, de skal kunne sælge deres kvoter til nogle kommuner, som har bedre mulighed for det, til en pris, kommunerne aftaler indbyrdes,« siger analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen.

Men integrationsforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Frederik Thuesen tvivler dog på, at forslaget vil fungere i praksis. Mange kommunalpolitikere vil sandsynligvis være bekymrede for reaktionerne fra de lokale vælgere, spår han. Men han imødekommer Cepos’ opfattelse af arbejde som en effektiv integrationsform.

»Man kommer ud af flygtningecenteret og ind i en anden social kontekst på en arbejdsplads, hvor man møder nogle danskere,« siger Frederik Thuesen og fortsætter:

»Man kan lære noget om dansk madkultur i frokostpausen, og når man snakker med kollegaerne, kan man få et indblik i børneopdragelse, hvis det er samtaleemnet. På det lidt større plan lærer man noget om samfundets indretning, fordi man kommer helt tæt på ting som fagforeninger og tillidsrepræsentanter.«

Mistillid til København

Kommunernes Landsforening (KL) ønsker ikke at kommentere fordelingen af flygtninge mellem kommunerne, men skriver i en mail til Berlingske, at man »forholder sig til den fordelingsnøgle, som staten melder ud«.

Knud Kristensen (K), borgmester i Vesthimmerlands Kommune, mener for det første, at det er »forkert« at blande penge ind i flygtningefordelingen. For det andet tror han ikke på, at et kvotesystem, som det Cepos foreslår, vil have nogen gang på jord.

»Danmark står over for en kolossalt stor og kompliceret udfordring med hensyn til at få de herboende flygtninge i arbejde. Men jeg tror altså ikke på, at kvotehandel vil få de store kommuner som for eksempel København til at ændre holdning og tage flere flygtninge ind, når de ikke hidtil har vist større solidaritet med os andre,« siger Knud Kristensen.

I Vesthimmerlands Kommune forsøger man i stedet at få de lokale flygtninge i arbejde ved at samarbejde med nabokommunerne og virksomhederne i området.

»Vi forsøger at finde frem til, hvilken erhvervsmæssig hylde de her mennesker hører til på. Og hvis vi har ti håndværkere, der mangler et arbejde, forhører vi os hos håndværksmestrene i vores kommune og i nabokommunerne, om de kan bruge nogle flere hænder. Det er vejen frem, tror jeg på,« siger borgmesteren.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Kommunes overborgmester, Frank Jensen (S), men han har ikke ønsket at medvirke i artiklen.