Større utryghed sender tilliden til politikerne mod bunden

»Underdanmark« har mistet tilliden til politikerne, konkluderer undersøgelse. Pia Kjærsgaard mener, at »kløften bliver større og større og frygter for folkestyret, mens Alternativets Uffe Elbæk trækker paralleler til USA og taler om en tillidskløft, som er »Grand Canyon-agtig«.

Jørgen Goul Andersen. Foto: Michael Bygballe Fold sammen
Læs mere

Danskerne bryder sig i stigende grad ikke om politikerne, de har stemt ind i Folketinget, for tilliden til de folkevalgte på Christiansborg har taget et voldsomt dyk de seneste seks år. Faktisk kan rutscheturens begyndelse ret præcist fastlægges til 2010, som er det år, Lars Løkke Rasmussen skiftede kurs og i lyset af den økonomiske krise begyndte at gennemføre en række indgreb mod efterløn og dagpenge, alt imens de offentlige udgifter blev skåret ned. Siden da har mistilliden taget fart og ligger i dag på det højeste niveau i 25 år.

»Et epokeskifte,« kalder Aalborg-professor Jørgen Goul Andersen udviklingen.

»Vælgerne sætter ikke spørgsmålstegn ved de politiske strukturer og demokratiske institutioner, kun ved politikerne og deres gerninger,« skriver han i sin analyse, som er en del af den nye bog »Fra krisevalg til jordskredsvalg«, som analyserer folketingsvalgene i 2011 og 2015.

Professorens konklusion er, at tilliden først og fremmest er dykket som følge af den økonomiske krise og de indgreb i velfærden, der har været foretaget siden 2010. Det slider tilsyneladende på troværdigheden. Tilliden til andre faggrupper har i perioden ligget nogenlunde konstant, så politikerne skiller sig altså markant ud.

»Vælgernes vurdering af danske politikeres troværdighed er måske ved at bevæge sig ud over det interval, hvor man kan tale om »sund skepsis«. Og der er tale om et stort set konstant fald – dog særligt markant fra 2009 til 2010. Det er det nærmeste, man kommer politikerlede i de danske svar, og det store fald må vække til eftertanke,« hedder det i analysen.

Reformer af efterløn, dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og andet har skabt større utryghed blandt en stor gruppe af vælgere, og analysen viser en klar sammenhæng mellem utryghed og mistillid til politikerne. Især vælgere med dårligt helbred, som frygter for deres pension, alderdom og sygehusbehandling, reagerer med markant mere mistillid.

»Disse reformer har haft en overordentlig stor effekt. Og der er opstået en stærk sammenhæng mellem selvoplevet helbred og mistillid,« siger Jørgen Goul Andersen.

Mens mistilliden til politikerne tidligere har været mere jævnt fordelt mellem befolkningsgrupperne, så er der over de seneste år sket en tydelig polarisering mellem dem, der er i arbejde, og dem, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Tilliden er mindst blandt ufaglærte og højest blandt højere funktionærer.

»Der er nogle reaktioner af afmagt blandt vælgere, som føler, at politikerne er kørt hen over dem. Det har vi også set med de vælgere, som Donald Trump taler til i USA. Vi er et godt stykke fra amerikanske tilstande, men der er visse fællestræk,« forklarer Jørgen Goul Andersen.

Artiklen fortsætter under den interaktive grafik:

Løftebrud uden stor betydning

Professorens analyse afkræfter formodningen om, at politikerleden bunder i de mange løftebrud og politiske skandaler. Den slags kan vælgerne tilsyneladende kapere en vis portion af, uden at det smitter af på deres vurdering af troværdigheden.

Endelig er der ifølge analysen en kraftig sammenhæng mellem dem, der sidste år stemte nej til at ændre retsforbeholdet i EU, og de vælgere, der har mindst tillid til politikerne.

»Jeg har aldrig set så stærk en sammenhæng. Der har altid været en sammenhæng mellem mistillid og EU-stemme, men den var markant stærkere i 2015 end ved tidligere afstemninger. Det tyder på, at mistillid til de danske politikere var medvirkende til, at det blev et nej,« siger Jørgen Goul Andersen.

Mistilliden rammer først og fremmest de partier, som har medvirket til de upopulære kriseindgreb – Venstre, Socialdemokratiet, de Konservative og de Radikale. Til gengæld har de partier, der i analysen kaldes »mistillidspartierne« – det er Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance – fået fremgang.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), mener, der er grund til stor bekymring.

»Der er for stor en kløft mellem politikere og befolkning, og den bliver større og større. Jeg er bange for, hvad der sker med folkestyret, hvis det her fortsætter,« siger Pia Kjærsgaard og tilføjer:

»Vi er blevet lidt mere ømme og frygter mere for os selv. Er der hjælp nok til mig? Hvad med min opsparing, min pension? Hvad sker der, hvis jeg bliver indlagt? Også terroren spiller ind. Men i en krisetid er politikerne nødt til at foretage nogle indgreb, som mange ikke bryder sig om,« siger Pia Kjærsgaard.

Ifølge Folketingets formand spiller det ind, at mange af de politikere, der nu om dage sidder i Folketinget, ikke har prøvet andet i arbejdslivet.

»Pas nu på, at vi ikke bare lader os charmere for meget af unge mennesker,« advarer Pia Kjærsgaard.

»Grand Canyon-agtig« tillidskløft

Alternativets leder, Uffe Elbæk, mener, at der skal et andet og mere involverede demokrati til. Den tillidskløft, der er mellem politikere og vælgere, kalder han »Grand Canyon-agtig.«

»Det undrer mig ikke, at der er det ekko ude i befolkningen. Vi ser det i hele Europa og i USA. Det er establishment over for anti-establishment,« siger partilederen.

Ifølge Uffe Elbæk kan der ske to ting i kølvandet på tillidskrisen.

»Hvis den kan være med til at vitalisere de demokratiske processer og gøre borgerne mere involverede, så er det positivt. Men hvis man er så frustreret, at man bare stemmer på den stærke mand, den stærke kvinde eller de lette løsninger, fordi man ikke kan overskue graden af kompleksitet, så bliver det negativt. Vi står lige nu i en meget udfordrende og delikat politisk situation, hvor det kan gå begge veje.«

I lighed med Pia Kjærsgaard er Uffe Elbæk bekymret for, at politikerne ligner hinanden for meget på tværs af partierne.

»Der er ved at blive etableret en egentlig politisk klasse, som tænker på samme måde, har samme sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige referencer og forstår problemerne på en meget ens måde. Det er gift for demokratiet, hvis de to tendenser forstærker hinanden: større mistillid og et grundlag for rekruttering af politikere, der bliver stadig mere snævert. Karrierepolitikere forstærker mistilliden,« siger Uffe Elbæk.