Støjbergs annonce skaber uro på asylcentre

Regeringens annonce spreder frygt og sender flygtningeorganisationer på overarbejde på danske asylcentre, hvor den har bestemt, annoncen skal hænge. Den viser kun den halve sandhed, lyder det fra Dansk Flygtningehjælp, som nu vil lave deres egen informationskampagne. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) forstår ikke kritikken og mener, at teksten i annoncen er »helt præcis«.

Regeringens annonce, der bl.a. informerer om mulighederne for familiesammenføring for flygtninge, er nu blevet hængt op i en række flygtningecentre landet over, og det vækker kritik fra bl.a. Dansk Flygtningehjælp. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

I de lange, slidte gange på asylcentret i Roskilde er opslagstavler klistret til med aktivitetstilbud. Med farverige illustrationer får asylansøgerne invitationer til at lære at køre på cykel, være med i en løbeklub eller komme hjem til en dansk familie og spise middag. Men midt mellem det hele hænger nogle omstridte annoncer, der skiller sig ud.

Fem eksemplarer af Inger Støjbergs (V) omdiskuterede annonce hænger på opslagstavlen. For det samme budskab er oversat til fem forskellige sprog. Selv om målgruppen for annoncen ifølge Støjberg er »menneskesmuglere, mellemhandlere, transportørere mv.«, har regeringen bestemt, at den skal hænge på landets 47 asylcentre, hvor personer, som allerede har søgt asyl i Danmark, bor.

Formålet med annoncen, som også blev bragt i libanesiske aviser i sidste uge, er ifølge Støjberg at informere »helt nøgternt« om de »reelle betingelser« for at opnå asyl i Danmark. Men på landets asylcentre bliver beboerne mere forvirrede og nervøse end oplyste af at læse den, lyder det fra Dansk Flygtningehjælp. Netop som deres flugt er slut, og deres ansøgning om asyl er indgivet, giver annoncen asylansøgerne indtryk af, at muligheden for at få familiesammenføring er vanskeligere og tager meget længere tid, end det faktisk er tilfældet.

»Hver linje i annoncen er isoleret set for så vidt korrekt. Men annoncerne skaber unødvendig stor uro og uklarhed i forhold til hvilke regler, der rent faktisk gælder i Danmark og er relevante for den enkelte,« siger Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

»Forkvaklet billede«

Særligt er det SR-regeringens stramninger for familiesammenføring, som blev indført sidste år, der forvirrer. Stramningerne gør, at krigsflygtninge først kan søge om familiesammenføring efter et år, men ifølge de seneste tal fra Udlændingestyrelsen er det kun ti procent af asylansøgerne, som er ramt af stramningerne. Alligevel bliver de beskrevet som noget af det første i annoncen.

Morten Østergaard, partileder for de Radikale, retter en skarp kritik af manøvren:

»Nu er skræmmekampagnen ført helt ind på asylcentrene, og man forstår godt, at det skaber uro. Regeringen tegner vedholdende et billede af et Danmark, hvor asylansøgerne ikke er velkomne. Det står i stærk kontrast til den måde, danskerne har reageret på i de seneste dage, og det er et forkvaklet billede af de rettigheder, som asylansøgere faktisk har i Danmark,« siger Morten Østergaard og tilføjer: »Røde Kors er forpligtet til at hænge plakaterne op, selvom de ikke giver et dækkende billede af asylansøgernes rettigheder. Det er meget kritisabelt«.

Artiklen fortsætter under billedet

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, er bekendt med kritikken af, at annoncen kan skabe usikkerhed. Men han mener alligevel, at det handler om at sende et klart signal.

»Selvfølgelig kan det skabe noget usikkerhed, men det er der så mange elementer her i livet, der kan,« lyder det fra Martin Henriksen.

»Budskabet er, at man skal søge uden om Danmark. Vi er nogle, der vil sende det signal, at der ikke er uanede mængder plads i Danmark, og at der er strammet op på nogle områder, som gør, at det måske ikke er her, du har lyst til at planlægge din fremtid. Det er jo et politisk budskab,« siger han.

Opfordring til at ændre kurs

Martin Henriksen mener også, det kan være et signal til menneskesmuglerne.

»Menneskesmuglerne er utrolig godt opdateret. Det er de, fordi de får meldinger fra mange forskellige steder. Så det er sandsynligt, de også får meldinger fra asylcentrene,« siger han.

Når Dansk Flygtningehjælp vejleder asylansøgerne om deres sager, stiller de ekstra mange spørgsmål til det, der står i annoncen, og især er det forsinkelsen af familiesammenføringen, de spørger ind til.

»Der bliver stillet spørgsmål til det, fordi de ikke forstår det. Folk er usikre på, om de får opholdstilladelse i et år eller fem år, og om de kan få familiesammenføring. Det kan hurtigt blive opfattet som om, det er størstedelen, der får de her meget korte opholdstilladelser, og som ikke har mulighed for at søge om familiesammenføring før efter et år,« siger Eva Singer.

I en anden del af annoncen står der, at »der efter en særlig hurtig procedure gives afslag, når en asylansøgning betragtes som åbenbart grundløs«. Eva Singer undrer sig over, at det overhovedet er taget med. Der er nemlig tale om en særlig procedure, hvor personer fra lande, som bliver vurderet til at være fredelige og ufarlige, får deres asylansøgning hastebehandlet. I den kategori risikerer personer fra Syrien, som udgør størstedelen af asylansøgerne, slet ikke at havne.

»Annoncerne retter sig mod syrere i Libanon, må man gå ud fra, og så er proceduren for åbenbart grundløse ansøgninger jo overhovedet ikke relevant. Der er jo ikke nogen syrere, der får behandlet deres ansøgning efter den procedure,« siger Eva Singer, som tilføjer, at det dog kan være relevant for personer fra Balkan.

Dansk Flygtningehjælp appellerer derfor til regeringen om at ændre kurs og har allerede gjort Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet opmærksom på problemet. Samtidig arbejder de for at lave deres egen plakat med information om reglerne i Danmark.

»Vores rådgivning bliver vanskeliggjort ved, at flygtningene hører så mange forskellige ting. Derfor arbejder vi på at sætte nogle plakater op, som kan opklare nogle af de her misforståelser,« siger Eva Singer.

Regeringens ordre lyder på, at annoncen skal hænge på alle landets asylcentre, hvoraf nogle bestyres af Røde Kors og andre af kommunerne. Flere ledere af centrene er modstandere af annoncen, og ifølge Berlingskes oplysninger har ikke alle centre hængt den op, selv om de er blevet beordret til det. På asylcentret i Sønderborg har den hængt siden mandag i sidste uge – altså samme dag, hvor den blev trykt i aviserne i Libanon.

»Vi er forpligtet til at hænge annoncerne op, så vi retter ind og gør det, der bliver sagt. Men jeg vil gerne fortælle, at der har været uro og nervøsitet blandt beboerne, da de blev hængt op,« siger centerleder Gitte Thørring.

Ikke neutral information

Centret i Sønderborg bliver bestyret af Jammerbugt kommune, som er landets største operatør af asylcentre og både står for tre centre i Sønderjylland og syv centre i Nordjylland. Her har asylchef Thorkild Poulsen også bidt mærke i, at annoncen spreder uro, og han finder den vildledende.

»Jeg synes i virkeligheden, de er enormt mangelfulde. Forklaringen er jo længere end som så, så de burde have været noget bedre underbyggede. Jeg synes ikke, de er velformulerede, og man kan få flere indtryk, når man læser dem – alt afhængig af hvad man ved på forhånd,« siger han.

Hos Institut for Menneskerettigheder undrer forskningschef, Thomas Gammeltoft-Hansen, sig også over, at annoncen fremhæver punkter, der kun gælder for en meget lille del af asylansøgerne.

»Det er ikke faktuelt forkert, hvad der står i annoncen. Men det er omvendt heller ikke helt neutral information,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Han bliver bakket op af Bassah Khalaf, der er cand.jur. og ph.d. ved Syddansk Universitet med speciale i blandt andet udlændingeret.

»Når man hænger annoncen op på asylcentre med mennesker, der ikke nødvendigvis har forudsætninger for at forstå, om reglerne gælder for dem, spreder man frygt,« siger Bassah Khalaf og fortsætter:

»Derfor kan man stille spørgsmålstegn ved, hvad formålet med kampagnen er. Er det at reklamere for, at vi i Danmark er rimelig restriktive på området, eller er det en informationskampagne? Hvis det er en informationskampagne, skal den også informere om undtagelserne.«

Støjberg: Teksten er helt præcis

Kritikken preller af på udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V). Hun kan hverken se, hvordan annoncen skulle være vildledende eller gøre rådgivningsarbejdet svært for Dansk Flygtningehjælp.

»Det kan være svært at forstå, at det er sværere at vejlede asylansøgere på baggrund af 100 procent korrekt information. Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor det skulle være et problem,« siger Inger Støjberg.

Hvorfor står der ikke, at det f.eks. kun er ti procent, som er omfattet af de her regler, og at langt størstedelen af syrerne slet ikke bliver ramt af stramningerne?

»Teksten er jo helt præcis, fordi der netop står, at det gælder for midlertidig beskyttelse,« siger Støjberg.

Inger Støjberg har dog ikke noget imod, at Dansk Flygtningehjælp nu vil lave deres egne annoncer til landets asylcentre. Hun vil lade det være op til de enkelte centre, om de vil hænge den op.

»Der er mig bekendt allerede masser af materiale fra Dansk Flygtningehjælp på de danske asylcentre, så det får på ingen måde mit blod i kog, hvis noget af det nu kommer op at hænge på en tavle,« siger hun.

De Radikales leder, Morten Østergaard, giver ikke meget for Inger Støjbergs forklaringer. Han mener i forvejen, det er »tåbeligt« at bruge annoncen i udlandet, og han kan ikke se meningen med, at den også skal hænge på centre i Danmark.

»Er pointen, at man vil have endnu flere uledsagede børn til at stikke af fra asylcentrene i nattens mulm og mørke eller hvad? Regeringen må forklare, hvorfor det er så vigtigt at skræmme de mennesker, der har søgt vores beskyttelse,« siger Morten Østergaard.

 

Søren Domino har bidraget til artiklen