Støjberg: Dansk velfærd under pres

Regeringen vil nu undersøge mulighederne for, at udlændinge, der kommer til Danmark, ikke får direkte adgang til velfærdssamfundets goder med henblik på konkret lovgivning. EU-retten kan blive en barriere for det ønske, påpeger professor.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Det skal ikke længere være givet, at universitetsstuderende på udveksling kan komme til Danmark og gratis lade sig behandle i sundhedsvæsnet, eller at udlændinge kan sende deres børn gratis i dansk folkeskole fra første dag i Danmark.

Regeringen nedsætter nemlig et udvalg under Beskæftigelsesministeriet, som skal endevende den danske velfærdsstat for at finde ud af, hvordan man kan indføre såkaldte optjeningsprincipper for udlændinge, så de skal opholde sig i Danmark i en årrække, før de kan få adgang til velfærdsydelser.

»Vi kigger fordomsfrit på det hele. Økonomiske ydelser, sundhedsområdet og folkeskolen, for der er ingen tvivl om, at den danske velfærdsmodel er under pres. Man kan komme hertil, og efter 14 dage står en lang række velfærdsydelser åben, uden man behøver bidrage,« siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), der forklarer, at hun de seneste år har oplevet, at »den danske velfærdsstat er under angreb«.

»Det kan vi ikke acceptere. Når vi er sat særligt under pres i Danmark, skyldes det, at vores dagpenge- og kontanthjælpsniveau ligger over normallønnen i andre lande. Det tiltrækker mennesker, som ønsker at nyde velfærdssamfundet, men ikke ønsker at bidrage,« siger hun.

Et paradigmeskift

Sammen med de nye regler om pointsystem for familiesammenføring kalder hun udvalgsarbejdet for et »paradigmeskifte i udlændingepolitikken«, hvor Danmark skal være åben for dem, som vil bidrage, men lukket for dem, som blot vil nyde de høje velfærdsydelser.

»Hele filosofien i det, vi gør nu, er den, at alle der kan og vil bidrage, de er velkommen. Vi har fået 50.000 indvandrere med ikke-vestlig baggrund i arbejde siden 2001. Men kigger man på erhvervsfrekvensen, så ligger den for indvandrere med ikke-vestlig baggrund på 54 pct., mens den ligger på 78 pct. for de etniske danskere. Derfor synes jeg, det er meget rimeligt at stille krav til de indvandrere, der er i Danmark,« siger Inger Støjberg.

Hvor mange år forestiller I jer, at der skal gå, før udlændinge kan få fuld adgang til velfærdssamfundet?

»Det kommer an på, hvad EU-retten giver os mulighed for. Jeg tror f.eks. ikke, man kan sige syv år, for så vil de komme efter os. Men vi tror godt, man kan sige to år. Der er også nogle grundlovssikrede regler om, at man skal kunne overleve i Danmark, og det er blandt andet det, vi skal ind og kigge på. Derfor vil vi bruge de næste tre måneder på at lave en bruttoliste over mulighederne på dette område,« siger hun.

EU en stor forhindring

Professor Marlene Wind fra Københavns Universitet forsker i samspillet mellem ret og politik i EU. Hun forklarer, at EU kan blive en stor forhindring for udbredelsen af optjeningsprincippet.

»Det er sådan i EU, at man ikke må diskriminere på basis af nationalitet. Hvis der er nogle ydelser i den enkelte medlemsstat, så må de ikke gælde for danske borgere og ikke andre EU-borgere. Det kan man simpelthen ikke,« forklarer hun.

Men der er dog en kattelem. Regeringen kan lade de nye regler gælde for alle borgere, der ikke har været bosat i Danmark i en vis årrække - også danske statsborgere.

»EU har ingen regler om, hvilke sociale ydelser man uddeler i de forskellige lande, men der skal gælde de samme regler for alle. Med starthjælpen var man også nødt til at sige, at den gælder også for danske borgere, som har boet i udlandet,« forklarer Marlene Wind.

I oppositionen er blandt andre Socialdemokraterne store modstandere af princippet om optjening til velfærdsydelser, fordi de mener, det er et fundamentalt opgør med den danske velfærdsmodel, hvor man hjælper de svage.

»Det er rigtigt, at det på mange måder er et nybrud, men vi er altså ret alene om at have et velfærdssamfund, hvor skattekisten åbner sig helt fra, når man kommer hertil uden at bidrage,« siger Inger Støjberg.