Støjberg: Asylforslag fra EU ser bedre ud end ventet

Det er usikkert, om Danmark i fremtiden vil kunne fortsætte i Dublin-systemet uden at tage del i asylkvoter efter onsdagens forslag fra EU-Kommissionen. Men forslaget giver en åbning og er bedre end ventet, mener udlændingeminister Inger Støjberg (V). Hun glæder sig desuden over muligheden for forlænget grænsekontrol, mens en mulig visumfrihed til Tyrkiet ifølge ministeren forudsætter, at Tyrkiet lever op til de sidste krav.

»Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Tyrkiet i første omgang skal leve op til alle kriterier, og så lægger vi i øvrigt vægt på muligheden for at kunne anvende den suspensionsmekanisme, der betyder, at Tyrkiets visumfrihed kan suspenderes, hvis der fx kommer en stor stigning i antallet af asylansøgere,« siger Udlændinge- integrations- og boligminister, Inger Støjberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen