Stigende asyludgifter ødelægger Løkkes økonomiske mål - og redder Thulesen Dahl

Stigende asyludgifter er med til at presse væksten i det offentlige forbrug op på 0,8 procent næste år.

Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gik til valg på at indføre nulvækst i den offentlige sektor.

Men det mål er han meget langt fra at indfri, viser Økonomisk Redegørelse, som beskriver regeringens forventninger til dansk økonomi.

Torsdag viser den netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse, at det offentlige forbrug lander på 0,8 procent næste år.

Det er blandt andet stigende udgifter til asylansøgere, som får regnestykket til at vælte for V-regeringen.

Ud af en stigning på 0,8 procent går de 0,5 procent til det, man normalt tænker på ved offentlig forbrug - eksempelvis bedre behandling eller dyrere medicin på sygehuse.

De sidste 0,3 procent går til øgede asyludgifter. Pengene til asyludgifterne bliver taget af udviklingsbistanden.

Og nu bliver det en smule teknisk: Da udviklingsbistanden ikke regnskabsmæssigt tæller med i det offentlige forbrug, vil det offentlige forbrug stige, når pengene pludselig bruges til asylansøgere i Danmark.

»Det er hovedforklaringen«

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) slår fast, at der trods fremgang i økonomien ikke er råd til at bruge mange penge. Når det offentlige forbrug alligevel ventes at vokse med 0,8 procent skyldes det mest af alt beregningstekniske forhold, siger han:

»Det er ikke kun en teknikalitet, men det er hovedforklaringen,« siger Hjort.

Det nye tal kommer få uger efter, at regeringen fik sin aftale om finansloven i hus med partierne i blå blok. I den forbindelse opjusterede regeringen antallet af asylansøgere fra 15.000 til 25.000 i 2016.

Det giver i kroner og øre en opjustering af det offentlige forbrug på 1,5 milliarder kroner i forhold til vurderingen i Økonomisk Redegørelse fra september.

Hos den liberale tænketank Cepos er cheføkonom Mads Lundby Hansen langt fra begejstret over stigningen i det offentlige forbrug:

»Der er en stor risiko«

»Vi så op igennem 00'erne, hvordan væksten i det offentlige forbrug kom ud af kontrol. Derfor er der grund til at hejse advarselsflaget,« siger Mads Lundby Hansen.

Han er også bekymret for, at regeringen i Økonomisk Redegørelse fastslår, at det ikke er muligt at lave en prognose for antallet af asylansøgere i 2017. Derfor har man kun regnet med asyludgifter til 15.000 asylansøgere, siger Mads Lundby Hansen.

»Men der er en stor risiko for, at antallet vil være højere i 2017, og dermed vil det offentlige forbrug også være højere,« siger Mads Lundby Hansen.

DF får hjælp af asylansøgerne

Som følge af de stigende udgifter til asylansøgere lander det offentlige forbrug som beskrevet på 0,8 procent næste år.

Det betyder, at Dansk Folkeparti får hjælp fra en noget uventet kant, da partiet gik til valg på netop en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent - et mål, som partiformand Kristian Thulesen Dahl dog senere erkendte, ikke var muligt.

På Twitter har flere politiske journalister da også bidt mærke i netop den detalje.

Politisk analytiker og reporter på TV 2 News Thomas Funding:

Souschef på Politikens Christiansborg-redaktion Marchen Neel Gjertsen:

Politisk redaktør på Børsen Mads Brandstrup:

»Ironien er så tyk, at den driver ned af væggene...«