Statsministeren har lovet Jørgen at komme til hans housewarming og tage en halv pattegris med

Jørgen og andre hjemløse skal kunne udføre småjobs uden at blive ramt af bureaukrati og skattesmæk. Og en almindelige familie skal kunne gå på indkøb uden at frygte for livet. Løkke beskrev i dag det Danmark, VLAK-regeringen kæmper for at skabe.

Lars Løkke Rasmussen på Venstres landsmøde i forrige weekend (foto: Henning Bagger / Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Lars Løkke Rasmussen har fået en ny bekendt.

Han hedder Jørgen, er 63 år gammel og mødte Lars Løkke Rasmussen en dag sidste år ved Hovedbanegården i København.

Her blev statsministeren nemlig passet op af Jørgen, fortalte Løkke i dag i sin tale i folketingssalen.

»Jeg er 63 år. Kan det virkelig passe, at jeg skal bo på gaden?,« spurgte Jørgen statsministeren.

»Nej. Det er ikke meningen for noget menneske i et velfærdssamfund. Det er ikke godt nok,« sagde statsministeren i dag og bekendtgjorde, at regeringen vil indføre et såkaldt socialt frikort for hjemløse og andre udsatte, der øger deres lovlige skattefrie indtægt.

I regeringsgrundlaget er initiativet forklaret således:

»Derfor skal det være muligt for virksomheder og udsatte borgere at indgå aftale om småjob i det lokale erhvervsliv uden større forpligtelser. Arbejdsopgaverne skal kunne udføres fleksibelt og ubureaukratisk, når den udsatte borger har overskuddet.«

Hvad med Jørgen, spørger du måske så.

Han er ikke længere hjemløs, fortalte statsministeren, der har lovet Jørgen at kigge forbi, når Jørgen holder housewarming:

»Jeg har besøgt Jørgen i den lejlighed, han nu har fået i Hvidovre. Jeg har sådan set også lovet, at jeg kommer forbi, når han en dag holder en rigtig housewarming. Jeg har lovet at tage en halv pattegris med, og man skal jo holde sine løfter. Men han har ikke sat dato på endnu.«

Nede i salen var oppositionen ikke synderligt imponeret over statsministerens plan om et socialt frikort. Ej heller den plan om at bekæmpe hjemløshed, som regeringen vil fremlægge.

Er der en aftale om Europol på trapperne?

Lars Løkke Rasmussen nåede i sin tale forbi så forskellige emner som EU, vækst, billigere færger, erhvervslivet, Færøerne, Grønland, globalisering, folkeskolen, landets ældre, terrorisme, hurtigere internet, boligskat, udviklingsbistand, daginsititutionerne og en lang, lang række af de ting, der står i VLAK-regeringens regeringsgrundlag.

Og så leverede statsministeren også en lille nyhed. En nyhed, der tyder på, at der snart kan være nyt om en dansk aftale omkring Europol.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) benyttede nemlig sin tale til at fortælle, at han i næste uge vil indkalde lederne for Folketingets øvrige partier til møde om sagen.

Ved folkeafstemningen 3. december sidste år stemte et flertal af danskerne nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, og det betyder, at Danmark ryger ud af Europol, når Europol bliver overstatsligt til maj 2017 .

Regeringen har igennem længere tid arbejdet for at få en aftale, som kan sikre fortsat dansk deltagelse i det fælles europæiske politisamarbejde.

Daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) sagde i midten af november, at han inden for nogle uger forventede at lande en dansk aftale.

»Det skal være sådan, at en almindelig familie skal kunne gå på indkøb uden at frygte for livet.«

Lars Løkke Rasmussen tog også fat i den del af regeringsgrundlaget, der handler om et tryggere Danmark.

Også her tog han udgangspunkt i virkeligheden.

»Da jeg i sidste uge sad på mit kontor oppe på Marienborg blev en kvinde få kilometer defra skudt på en ellers fredelig indkøbsgade i Lyngby,« fortalte statsministeren og fortsatte:

»Hun blev helt tilfældigt fanget i et bandeopgør. At noget sådan kan ske i Danmark er både tragisk og på alle måder grænseoverskridende. Det må ikke ske,« sagde Løkke.

»Det skal være sådan, at en almindelig familie skal kunne gå på indkøb uden at frygte for livet.«

 

I regeringsgrundlaget står der blandt andet:

»Der skal slås hårdt ned på rocker- og bandemedlemmers kriminalitet. Derfor vil regeringen fremlægge en ny rocker- og bandepakke, hvor vi sætter effektivt ind med konsekvens og hårdere straffe. Kontrollen med rockere og bandemedlemmer skal styrkes. Muligheden for prøveløsladelse skal begrænses. Og vi skal gøre, hvad der er muligt for at undgå, at rockerborge spreder frygt i lokalsamfundene.«

Og der står videre:

»Når kriminelle bryder love og regler, udviser de disrespekt for det fælles på bekostning af den enkelte danskers tryghed og frihed. Derfor vil regeringen stramme kursen over for kriminalitet. Straffene for personfarlig kriminalitet skal skærpes, og indsatsen mod organiseret kriminalitet skal styrkes.«

Kan man overhovedet gå baglæns ind i fremtiden?

Efter knap tre kvarter sluttede Løkke af.

Og benyttede i øvrigt nok engang det, der er blevet et af hans mest brugte udtryk:

»Vi skal gå forlæns ind i fremtiden.«

I modsætning til at gå baglæns ind i fremtiden, slog statsministeren fast...

Uden for folketingssalen blev Løkke spurgt, hvad forskellen egentlig er på den nye VLAK-regering og den tidligere V-regering.

Selvom du har lavet en ny trekløverregering, så er der jo ikke et eneste mandat, der er rykket rundt i folketingssalen. Og der er jo stadig ikke 90 mandater bag for eksempelvis at vedtage de topskattelettelser, som du taler om. Går du ikke et stensikkert nederlag i møde, fordi du ikke kan få det igennem med for eksempel Dansk Folkeparti?, ville en journalist vide.

Hvortil statsministeren blot svarede:

»Nej.«

Og så gik Løkke i øvrigt i rette med den politiske journalistik i Danmark, der i hans øjne har alt for stor fokus på proces og alt for lidt fokus på indhold. På mandag den 5. december skal statsministerens tale debatteres i det, der forventes at blive en maraton-debat ligesom dem, man kender fra Folketingets åbningsdebatter.