Statsministeren dumper på troværdighed

Helle Thorning-Schmidt (S) scorer mildt sagt middelmådigt i Gallups årlige måling af vælgernes syn på toppolitikeres troværdighed og karisma. Hun ligger lavest placeret af de målte socialdemokrater på troværdighed. »Katastrofalt«, lyder det fra ekspert.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt møder medierne på det ugentlige pressemøde tirsdag den 19. marts. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Troværdighed er essentielt for vores politikere – de skal udstråle saglighed og kompetence, og vælgerne skal have tillid til dem. Men deres politiske håndværk skal også krydres med personlighed, for karisma bliver en stadig vigtigere ingrediens i en folkevalgts profil.

Betragtningen kommer fra flere eksperter i politisk kommunikation og vil nok ikke overraske de fleste vælgere. Men set i det lys står det grelt til for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), viser en måling af 16 toppolitikeres troværdighed og karisma, som TNS Gallup har foretaget for Berlingske.

Statsministerens troværdighed bliver placeret på en 13. plads, langt efter resten af regeringens toppolitikere – og hun rangerer dermed lavere end både sin finansminister Bjarne Corydon, der topper listen, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen.

Ekspert i politisk kommunikation Bo Bredsgaard Lund, forfatter til bogen »Det politiske superbrand«, kalder målingen »katastrofal« for statsministeren:

»Skal man være fræk, så kan man læse ud af målingen, at hun er en politiker, som vælgerne ikke helt har et forhold til. Mens Bjarne Corydon opfattes som den mest troværdige politiker i målingen, opfattes statsministeren som ret utroværdig. Dertil kommer, at hun med en placering midt i feltet i forhold til karisma fremstår meget anonym. Vælgerne er med andre ord meget usikre på, hvad hun arbejder for, hvem hun er, og om hun mener det, hun siger,« siger Bo Bredsgaard Lund.

Løftebrudsdiskussionen

På karisma-skalaen ligger Helle Thorning-Schmidt netop på en 8. plads, og også her scorer hun lavere end partifællen Mette Frederiksen. Ser man alene på røde vælgere, er mønstret det samme.

Ifølge ekstern lektor i politisk kommunikation på RUC, Rasmus Jønsson, der tidligere har fungeret som rådgiver for partiet Ny Alliance, er placeringen et uomtvisteligt problem for statsministeren.

»Det er jo faktisk lykkedes hende at få en masse politik ud over rampen. Hun får gennemført en masse reformer, viser handlekraft, og det er problematisk, at hun ikke får point for det. Hun slår sig op som den troværdige og ansvarlige leder, der vil tage de svære valg i en svær tid, og så er det svært uheldigt, at hun ikke flytter sig i sin troværdighedsmåling,« siger han.

Rent faktisk er Helle Thorning-Schmidt gået tilbage siden sidste måling i september 2012 – og Rasmus Jønsson peger på »løftebrudsdiskussionen« som en af forklaringerne. Vælgerne mener ikke, at handlingerne nu passer med udmeldingerne under valgkampen, og den generelle fortælling om statsministeren og regeringstoppen er i øjeblikket helt overskygget af krisesnak og ballade.

Helle Thorning-Schmidt er som statsminister blevet eksponent for alle »dårligdommene«, skønner professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

»Man taler generelt om en nedslidningseffekt, og det er nok en af forklaringerne på, at hun også taber terræn i denne her måling. Det er Helle Thorning-Schmidt, der sidder for bordenden, og vi ved, at når det går skidt, så er danskerne gode til at pege fingre ad statsministren, men de er knap så gode til at belønne, når det går godt,« siger Kasper Møller Hansen, der imidlertid hæfter sig ved, at Helle Thorning-Schmidt ikke har bevæget sig nedad på karisma-ranglisten siden sidste måling.

Karisma er tværpolitisk - troværdighed partipolitisk

Med til billedet hører også, at dommen over politikernes troværdighed ser ud til at hænge langt mere sammen med de adspurgtes eget politiske ståsted, end når de bedømmer de folkevalgtes karisma.

»Karisma er vælgerne faktisk meget gode til at vurdere på tværs af partifarve. Johanne Schmidt-Nielsen og Pia Kjærsgaard scorer højt både blandt røde og blå vælgere, men ser man på troværdighed, så er det meget tydeligt, at partifarven slår igennem. Hælder man politisk til den ene side, så peger man på Bjarne Corydon og Margrethe Vestager, og hælder man til den anden side, så er det Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl,« siger Kasper Møller Hansen.

Troværdigheden er utvivlsomt det vigtigste for politikerne, lyder det enstemmigt fra de tre eksperter – for er en politiker troværdig, så er det vælgernes opfattelse, at der er styr på det politiske håndværk. De har tillid til, at ting gennemføres, og politisk handling bliver sat bag ordene. Men karisma bliver stadig mere afgørende, ikke mindst i et samfund, hvor massemediernes indflydelse og betydning har vokseværk.

»Karisma er det, som kan få folk til at lytte. Uafhængigt af partifarve og politisk ståsted, så lytter man i højere grad til folk, der er karismatiske. Vi kan nok ikke vise en direkte sammenhæng mellem karisma og det, at folk sætter kryds ved dem, men karisma er første skridt på vejen til at få stemmer,« siger professor Kasper Møller Hansen, mens Bo Bredsgaard Lund desuden peger på et øget personfokus:

»Der er ekstrem fokus på personer fra mediernes side i dag. På de personlige egenskaber, den personlige fremtræden. Det afspejler sig fra politisk hold i en stigende optagethed af, hvordan man brænder igennem i medierne. Karisma, forstået som det, at politikeren med et fortærsket udtryk »giver noget af sig selv«, optræder autentisk og efterlader et indtryk i bevidstheden hos vælgerne, er blevet vigtigere i de senere år,« siger han.

Mens mange politikere synes at score højt på enten troværdighed eller karisma, er der enkelte politikere, der formår at indkapsle begge karaktertræk, forklarer han og peger på beskæftigelsesministeren og Venstres leder som to eksempler:

»Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen formår at koble tingene. De er begge to substanspolitikere, men også meget karismatiske på hver deres måde. Mette Frederiksen er meget den indignerede politiker, og Lars Løkke har i høj grad været en politisk maskinmester, der kunne få gennemført nogle reformer, men samtidig havde ry for at være en person, man på godt og ondt kunne lide at drikke en øl med,« vurderer Bo Bredsgaard Lund.

Men hvad kan målingerne overhovedet bruges til – for kan det lykkes for politikere at flytte sig markant på folkedybets ranglister? Det er meget svært, lyder det fra kommunikationseksperterne. Politikerne ryger let ind i en selvforstærkende »fortælling«, som kan være svær at bryde, forklarer Rasmus Jønsson.

»Det er meget svært, man gør ikke lige Lars Barfoed til en humørbombe. Og i forhold til troværdighed kan det tage år at bygge op, men man kan miste den på en halv time, hvis man kommer til at dumme sig på en sag,« siger han.