De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, rystede tydeligt på hovedet, da statsminister Mette Frederiksen (S) påstod, at hans politik ville medføre, »at cirka 40.000 offentligt ansatte skal fyres«.

Det tal slyngede hun ud under den første statsministerkandidatdebat, der blev sendt på DR søndag aften.

Og det var udregnet af Finansministeriet, og dermed dokumenteret »sort på hvidt«, sagde statsministeren.

Påstanden bliver gentaget i en kampagne af Socialdemokratiet på Facebook, Instagram og Twitter, som blev lanceret søndag aften efter debattens afslutning.

I debatten og kampagnen henvises der til et nyligt svar fra Finansministeriet, som vurderer, at en nulvækst i det offentlige forbrug vil betyde en nedgang i antallet af offentligt ansatte på 41.000 fra næste år og frem til 2030.

»Såfremt det forudsættes, at der ingen realvækst er i det offentlige forbrug, skønnes det beregningsteknisk, at den offentlige beskæftigelse vil falde med omtrent 41.000 personer fra 2023 til 2030,« fremgår det af svaret.

De Konservative går imidlertid ikke ind for nulvækst, men en årlig vækst på 0,13 procent plus inflation.

Det oplyser partiets finansordfører, Rasmus Jarlov, på Twitter, hvor han også understreger, at der ikke er foretaget beregninger på, hvad partiets faktiske politik på området vil have af effekt på den offentlige beskæftigelse.

Det store slagnummer blev droppet

Sådanne beregninger er imidlertid også svære at foretage – selv for økonomerne i Finansministeriet, som i føromtalte svar understreger, at der ikke er nogen »enkel sammenhæng mellem realvæksten i det offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse«.

Såfremt Socialdemokratiet insisterer på at benytte sig af beregningerne, har Finansministeriet også regnet på, hvad effekten vil være på den offentlige beskæftigelse, såfremt de offentlige udgifter stiger med det såkaldte demografiske træk. Det demografiske dækker over, hvad det vil koste, hvis man fastholder udgiften per bruger af det offentlige, mens der kommer flere børn og ældre til.

Ifølge Finansministeriet vil dette – selv hvis politikerne lader det offentlige forbrug følge den ændrede befolkningssammensætning – betyde, »at den offentlige beskæftigelse vil aftage fra 2023 til 2030 med godt en procent eller cirka 11.000 personer.«

Finansministeriet skriver i svaret, at væksten i et offentligt forbrug, der følger det demografiske træk, frem mod 2030 vil vokse med 0,6 procent.

Op til folketingsvalget i 2019 var det et af Socialdemokratiets slagnumre, at de offentlige budgetter netop skulle følge udviklingen i antallet af plejekrævende børn og ældre. Dette skulle ske gennem en velfærdslov, som regeringen dog endegyldigt måtte droppe i april i år.