Statsminister Mette Frederiksen (S) var orienteret om formuleringen af spørgsmålet om EU-forsvarsforbeholdet, som vælgerne skal tage stilling til 1. juni, fordi der er udskrevet folkeafstemning.
I sidste uge sagde statsministeren, at det ikke var noget, som hun havde »brugt tid på«. Men tirsdag i Folketingssalen lyder det, at hun var involveret i arbejdet med lovforslaget.
»Det er altid sådan, at jeg selvfølgelig er involveret, når der laves lovforslag. Jeg har ikke været meget involveret i det her direkte. Men selvfølgelig har den været forbi mig. Det står jeg meget gerne på mål for,« siger hun.
Hun har tidligere henvist til Udenrigsministeriet, som står bag de i alt to lovforslag, som rummer spørgsmålet.
Formuleringen af spørgsmålet har været kritiseret af eksperter og af de partier, som anbefaler et nej til at afskaffe forbeholdet.
Kritikken går på, at spørgsmålet hverken indeholder ordene »forbehold«, »EU« eller »militær«, selv om det er tre nøgleord i debatten.
Regeringen står dog fast på formuleringen.
»Det, vi stemmer om 1. juni, er grundlæggende, om vi vil være med til at tage ansvar. Men også, om vi vil engagere os mere i vores egen sikkerhed og den europæiske sikkerhed og dermed forsvarssamarbejdet.«
»Det vil kræve, at vi tager et opgør med forsvarsforbeholdet. Så det er det, vi stemmer om 1. juni,« siger statsministeren.
Det kritiserer formand Morten Messerschmidt (DF) tirsdag i Folketingssalen.
»Men hvorfor står det så ikke på stemmesedlen. Hvorfor står ordet »forbehold«, ordet »EU« der ikke,«siger han.
/ritzau/
