Statsminister Mette Frederiksen (S) slår fast, at hun er modstander af en eventuel traktatændring, som kan føre til, at vetoretten i forsvarssamarbejdet mellem EU-landene bliver afskaffet.
Det siger hun tirsdag i Folketingssalen under en spørgetime.
»Det er jeg meget uenig med kommissionsformanden i, og heldigvis kræver det en traktatændring, og det kommer Danmark til at være imod.«
»Jeg er ikke irriteret over det. Man må gerne have forskellige holdninger til, hvordan det europæiske samarbejde skal udvikle sig,« siger Mette Frederiksen.
Hun bliver udspurgt af Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som spørger til emnet, fordi danske vælgere skal stemme om forsvarsforbeholdet 1. juni.
Mandag argumenterede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for en traktatændring.
Det har sat skub under den danske diskussion og ses i en dansk kontekst som dårlig timing for partierne, der ønsker at afskaffe forbeholdet.
Det kan få stor betydning for EUs forsvarssamarbejde, som et bredt politisk flertal ønsker, at Danmark skal være en del af.
Talen fra von der Leyen er af nogen blevet tolket på den måde, at det kan åbne for flertalsbeslutninger på forsvarsområdet.
Men statsministeren afviser blankt.
»Der skal være plads til forskellige holdninger, men det er ikke det, vi kigger ind i. Det er ikke kun mig som dansk statsminister, der er imod. Det er en række lande. Danmark, Sverige og 11 andre lande er imod,« siger hun.
Hvis der skal vedtages en traktatændring, skal der være enighed mellem EU-landene, og det er der langtfra.
Danske vælgere skal til stemmeurnerne om tre uger, og derfor er timingen pudsig. Det mener lektor Rasmus Brun Pedersen, der forsker i EU og dansk udenrigspolitik ved Aarhus Universitet
»Set fra ja-siden er det træls, for nu har man lige lukket diskussionen, og det her er med til at åbne det igen, så timingen er måske ikke optimal,« siger han.
Han afviser blankt, at kommissionsformandens tale gik ud på at afskaffe vetoretten på forsvarsområdet.
Det samme gør forsker i international politik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Christine Nissen.
I stedet drejede talen sig om vetoret på udenrigsområdet. Det står i vejen for at indføre hårdere sanktioner mod Rusland som følge af krigen i Ukraine. Eksempelvis Ungarn har været imod og har kunnet nedlægge veto.
/ritzau/