Staten scorer milliongevinst på østeuropæere

Nye beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at det udløser en gevinst på 900 mio. kr. hvert år for den danske statskasse, at der kommer østeuropæere til Danmark. Den gennemsnitlige dansker er tværtimod en underskudsforretning.

Østeuropæisk arbejdskraft bidrager - i modsætning til danskere - positivt til statskassen, viser nye tal fra DA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det danske velfærdssamfund taber ikke penge på, at østeuropæere kommer til Danmark for at bo eller arbejde. Faktisk tværtimod.

Ifølge en ny beregning foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bidrager østeuropæere fra bl.a. Polen, Litauen og Rumænien hvert år samlet med 900 mio. kr. til den offentlige økonomi herhjemme. Det svarer til, at hver enkelt østeuropæer i gennemsnit giver et overskud for den danske statskasse på 16.000 kr. årligt, hvorimod en dansker giver et decideret underskud på 6.000 kr. om året.

Med andre ord: Den enkelte østeuropæer er årligt 22.000 kr. mere værd end den enkelte dansker.

Beregningerne, som af førende økonomer bliver betragtet som de mest gennemarbejdede, der er foretaget i Danmark, kommer efter en lang periode, hvor indvandringen fra særligt Østeuropa har været genstand for ophedede politiske slagsmål. Først rasede debatten om social dumping, og for nylig har spørgsmålet om danske velfærdsydelser på langfart jaget en historisk kile ned imellem de EU-positive partier i Folketinget, hvor særligt Venstre og de Konservative har anlagt en meget skeptisk linje.

På baggrund af de nye beregninger toner DA nu rent flag i spørgsmålet om østeuropæisk indvandring.

»Debatten herhjemme har været både forplumret og særdeles unuanceret. Jeg håber, at det nu kommer til at stå tindrende klart, at det er en rigtig god idé, at der er mennesker fra vores nabolande, som arbejder i Danmark, og at det ville være en katastrofe, hvis vi ikke havde den her indvandring til det danske arbejdsmarked fra eksempelvis Polen og Litauen,« siger han.

»Det budskab er desværre blevet kvalt i en eller anden form for mærkværdig grød af, hvorvidt det her nu er mennesker, der kommer hertil for at udnytte Danmark og det danske system. Men hvis vi ikke ser på verden med åbne øjne og får mere respekt for nødvendigheden af østeuropæisk arbejdskraft, så bliver vi ikke rigere. Så bliver vi fattigere,« fortsætter han.

Under den danske debat om den såkaldte velfærdsturisme har Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, fået kritik af partifæller for at omtale vandrende arbejdstagere som »jordbærplukkere«, ligesom de Konservatives gruppeformand, Brian Mikkelsen, har sammenlignet østeuropæere med »græshopper«, der »hopper ind på marken, suger al energi ud og derefter hopper videre til næste mark.«

Begge dele er eksempler på en retorik, som Jørn Neergaard Larsen på ingen måde bryder sig om.

»For hvordan ville vi have det med, at de 85.000 danskere, der arbejder i andre lande, blev omtalt på samme måde, som østeuropæere er blevet herhjemme, hvor de er blevet mistænkeliggjort og anklaget for at stjæle vores velfærdsydelser og arbejde? Omtalen af den trussel, som disse mennesker skulle udgøre, har været meget, meget problematisk,« siger han.

Økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager (R), er enig.

»Jeg synes grundlæggende, at man skal afholde sig fra at sætte den slags etiketter på mennesker. Men der er jo sjældent en bagkant for populismen, når det kommer til politiske debatter,« som hun siger.

Vestager understreger, at regeringen vil overvåge, om den såkaldte velfærdsturisme udvikler sig til at blive et stort problem for Danmark. Det mener hun dog ikke, at den er i dag.

»Senest viser DAs beregninger nu med al tydelighed, at et lille land som Danmark vil have svært ved at klare sig uden at være en del af et stærkt europæisk fælleskab – på godt og på ondt,« siger hun.

Venstre afviser usaglig debat

I juni sidste år erklærede EU-Kommissionen det danske optjeningsprincip for børnechecken, som fratager vandrende arbejdstagere deres ret til fuld ydelse de første to år i landet, for ulovligt. Derfor stoppede regering en med at efterleve optjeningsprincippet; noget som skete uden at konsultere et flertal i Folketinget.

Det skabte fundamentet for den usædvanligt hårde debat, som har fyldt medierne de seneste måneder. Og det er her, at der er blevet sat fornyet fokus på de østeuropæiske indvandrere, som i mange år også er blevet anklaget for at stjæle danskernes job ved at underbyde de danske løn- og arbejdsvilkår.

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, mener dog ikke, at man har ført en usaglig debat. Hun mener heller ikke, at det er afgørende, at det nu dokumenteres, at østeuropæiske indvandrere næsten bidrager med knap en mia. kr. hvert år. »Jeg betvivler på ingen måde det tal, men for mig handler det om principperne i, at man efter at have leveret få arbejdstimer i Danmark kan få del i danske velfærdsydelser. Velfærdssamfundet bliver sat under pres, og så længe, vi har 41.000 danskere, som umiddelbart vil kunne gå ind at tage mange af de job, som østeuropæerne har i Danmark, er det vigtigt, at vi får danskerne i gang, før østeuropæerne kommer til,« siger Inger Støjberg, som heller ikke mener, at man har dæmoniseret de enkelte østeuropæere, eksempelvis ved at tale om »jordbærplukkere«.

»Det er ikke den enkelte østeuropæer, der henvises til, eller som er problemet, for jeg er sikker på, at de er dygtige. Men det ændrer ikke på, at vi som politikere har en forpligtelse til at skabe et velfærdssamfund, der hænger sammen økonomisk.«

De Konservatives gruppeformand, Brian Mikkelsen, beklager til gengæld, at han brugte udtrykket »græshopper« om østeuropæerne, men holder fast i sit overordnede budskab.

»Dansk Arbejdsgiverforening kigger på bundlinjen, og jeg er enig i deres analyse. Men for os er der forskel på en økonomisk diskussion af, om det giver overskud for Danmark, og så en principiel stillingtagen til, at vi har en samfundskontrakt i Danmark, som bryder sammen, hvis man bare kan komme hertil og med det samme få retten til de offentlige ydelser,« siger han.

Vigtigt at se på indvandring på langt sigt

Direktør i Tænketanken Kraka Jakob Hald, som er tidligere afdelingschef i Finansministeriet, samt Marie Louise Schultz Nielsen, som er seniorforsker i Rockwool Fonden, har begge set Dansk Arbejdsgiverforenings nye beregning igennem for Berlingske. De konstaterer på den baggrund, at de er de mest gennemarbejdede og grundige, der hidtil er foretaget i Danmark, når det kommer til at vurdere den økonomiske betydning af østeuropæisk indvandring her og nu.

De understreger begge, at det også er vigtigt at se på indvandringens betydning på langt sigt. Og her konkluderer DA – og tidligere Rockwool Fonden – at vestlig indvandring, herunder fra de østeuropæiske lande, der er medlem af EU, selv hvis man kigger langt ud i fremtiden, bidrager særdeles positivt til statskassen.

Den hårde tone gør ondt

Uanset hvad har den seneste tids hårde tone i medierne og blandt politikerne ikke gjort det sjovere at være polak i Danmark. Det mener den 25-årige Justyna Krawczyk, som kom til Danmark fra hjemlandet Polen for tre år siden, og som er formand for foreningen Dansk-polsk Ungdom.

»Jeg har læst ting på Facebook og i medierne såsom »væk med polakker« og »de stjæler vores arbejde og vores penge«. De siger, at vi er dårlige mennesker, der vil stjæle det hele. Og det passer bare ikke,« siger hun.

Justyna Krawczyk fastholder, at polakkerne kommer for at arbejde og er dygtige, arbejdsomme mennesker, og hun prøver selv at holde de ubehagelige ord på afstand.

»Det, politikerne siger, passer ikke. Stadig gør det mig meget ked af det inden i, pissesur og virkelig skuffet. Det giver danskerne et helt forkert syn på os polakker,« siger hun.

Og mens Venstre og de Konservative ikke mener, at budskabet og beregningen fra Dansk Arbejdsgiverforening ændrer det store, så mener Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, det stik modsatte. Han forstår godt, hvis det har været ubehageligt at være herboende østeuropæer under den hidsige debat.

»Der har været flere eksempler på en fuldstændig usmagelig måde at tale om folk på, der rejser til Danmark og forlader deres familier for at tage et arbejde. Man afsporer debatten, når man gør østeuropæerne til problemet, for det er de ikke. Problemet er, at vores eget system og hver enkelt dansker i gennemsnit giver underskud,« siger han og fortsætter:

»Vi skal stoppe med at tale om arbejdskraftens frie bevægelighed og konkurrencen som et problem, men se det som noget positivt, som gør os rigere.«