Nutidens unge er stærkt engageret i politik og samfund og kaldes den ny 68’er-generation. Sådan skriver Dansk Ungdoms Fællesråd i deres netop offentliggjorte kommissionsrapport.

Men der er et tydeligt paradoks. For selvom undersøgelser viser, at den politiske interesse blandt 16-25-årige er vokset markant i forhold til de tidligere generationer, så stemte kun 47,1 procent af de 19-29-årige ved kommunalvalget i 2009.

Det skal der gøres noget ved, og derfor er den såkaldte valgretskommission nu klar med 28 konkrete tiltag, der kan styrke det danske demokrati.

Mest opmærksomhed har forslaget om at nedsætte valgretsalderen til 16 år fået, men kommissionen foreslår blandt andet også, tidligere samfundsfagsundervisning i skolen, mulighed for at stemme på alle valgsteder i landet, og udbredelse af skole- og prøvevalg ligesom i Norge og Sverige.

• At skabe ’get-out-the-vote-kampagner’ ved valg. Initiativet skal mobilisere flere unge vælgere ved at opfordre dem til at gå i stemmeboksen. Den første kampagne kan lanceres op til kommunalvalget i 2013 og kan styres af indenrigsministeren.

• At unge og andre førstegangsvælgere formelt inviteres til at stemme ved deres første valg.
Udover en personlig invitation til unge og nye statsborgere, der kan stemme første gang, kan informationsmaterialet oplyse om det danske demokrati, hvad der stemmes om, hvad man har mulighed for at stemme samt en oversigt over partiernes holdninger og mærkesager.

• At Folketinget drøfter muligheden for at indføre 16-års valgret, sekundært 17-års valgret, ved alle offentlige valg.

Fører indstillingen ikke til en nedsættelse af valgretsalderen, støtter et flertal i kommissionen forsøg med 16-års valgret ved Europa-Parlamentsvalget i 2014. Desuden mener et flertal i kommissionen, at en evt. fremtidig grundlovsændring kan bane vej for, at valgbarhedsalderen kan være højere end valgretsalderen, og at valgretsalderen ved valg til byråd og menighedsråd ikke nødvendigvis er den samme som ved valg til Folketinget.

Deltag i debatten: Skal 16-årige have stemmeret?

- Hvis du ikke har retten til at stemme er der heller ikke et incitament til at sætte sig ind i demokratiet. Det må forventes, at stemmeret vil få flere unge til at interessere sig for det politiske liv, siger Klaus Levinsen, lektor og valgforsker ved Syddansk Universitet.

Han fortsætter:

- Der er undersøgelser af de unges politiske interesse og der er intet der tyder på, at de lægger tilbage for resten af befolkningen. Men det er rigtigt, at de unge typisk ved mindre om politisk end ældre, siger Klaus Levinsen, lektor og valgforsker ved Syddansk Universitet.

Kritisk mindretal siger nej

Et mindretal er dog kritisk overfor en sænkelse af valgretsalderen. I kommissionsrapporten foreslår mindretallet i stedet, at der bredt i samfundet er en kontinuerlig drøftelse af unges demokratiske deltagelse, herunder spørgsmålet om valgretsalderen. Valgretsalderen skal dog bevares på de 18 år, mener mindretallet, fordi valgrets-, valgbarheds- og myndighedsalderen bør følges ad.