Da Danmark i sommer blev dømt for brud på menneskerettighederne i sagen om den somaliske pige Sahro Osman, krævede rød blok samstemmigt, at daværende integrationsminister Søren Pind (V) undersøgte alle lignende sager, for at se om flere børn i strid med menneskerettighedskonventionerne havde fået afslag på familiesammenføring.

Men nu vil regeringen alligevel ikke genåbne sagerne. Det fremgår af et svar fra justitsminister Morten Bødskov (S) til Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, skriver Dagbladet Information, som har fulgt sagen tæt.

I dag står kun Enhedslisten tilbage med kravet om at se nærmere på de 75 lignende sager, men hen over sommeren var den daværende opposition ellers dybt kritisk over for den gældende praksis i Udlændingeservice og krævede undersøgelser af samtlige lignende udvisningssager.

- Forkasteligt, sagde SF’s Karina Lorentzen til Information.

- Fuldstændig vildt, lød det fra de radikales Marianne Jelved.

Og Socialdemokraternes Karen Hækkerup, som i dag er social- og integrationsminister, understregede, at myndighederne »selvfølgelig« skulle genåbne sagerne.

Men det mener Morten Bødskov altså ikke. Han oplyser til Folketinget, at »de 75 sager ikke nødvendigvis udgør alle de sager, hvor dommen kan have relevans,« og at det vil kræve en manuel gennemgang af hver af de alle oplysningerne i de 75 sager for at vurdere, om de skal genåbnes. Præcis samme argumenter brugte Søren Pind i sin tid.

Enhedslistens integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen er decideret chokeret over svaret fra Bødskov, fortæller hun:

- I de 75 sager ligger der potentielt krænkelser af børnenes menneskerettigheder. Før valget var hele oppositionen fuldstændig enig om, at samtlige sager selvfølgelig skulle gennemgås. Det giver simpelthen ikke mening, at ministeren nu afviser, siger hun til Berlingske.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra Morten Bødskov, men over for Information afviser både han og Det Radikale Venstres Marianne Jelved at udtale sig om sagen. Og det får Johanne Schmidt-Nielsen til at kalde justitsministeren i samråd om sagen:

- Det er et meget principielt spørgsmål, hvorvidt Danmark skal forsøge at rydde op i potentielle krænkelser af børns menneskerettigheder. Det må ministeren forholde sig til, siger hun.

I 2004 gennemførte VK-regeringen med støtte fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti en række udlændingestramninger. Med daværende integrationsminister Bertel Haarder (V) i spidsen, sænkede partierne blandt andet aldersgrænsen for, hvornår et barn har krav på at blive familiesammenført med sine forældre fra 18 år til 15 år.

Mindst 25 børn - muligvis langt flere - er strandet i udlandet på grund af ændringen, og allerede i 2004 advarede Institut for Menneskerettigheder om, at loven kunne komme i karambolage med Menneskerettighedskonventionerne.

I juni i år viste det sig så, at instituttet fik ret. Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg dømte Danmark for at have brudt den somalisk fødte Sahro Osmans menneskerettigheder. Selv om hendes forældre og fire søskende boede i Danmark, var hun blevet nægtet familiesammenføring, fordi hun ufrivilligt havde forladt Danmark, da hendes far sendte hende på genopdragelsesrejse hos sin syge farmor i verdens største flygtningelejr i Kenya.

Sahro Osman havde havde boet i Danmark siden hun var syv år gammel, og hun havde gået flere år i dansk skole, da hun som 15-årig blev sendt til Kenya. Som 17-årig søgte om lov til at vende tilbage til Danmark. I mellemtiden var hendes farmor død, så hun var på daværende tidspunkt helt uden familie i Kenya.
 

Historien endte med, at en menneskesmugler hjalp Sahro Osman tilbage til Danmark, hvor hun i flere år opholdt sig illegalt. Den danske stat blev dømt til at betale Sahro Osman 150.000 kroner i erstatning og godtgørelse.

Trods vedvarende krav fra Enhedslisten er de mindst 75 lignende sager fra 2004 til 2011 aldrig blevet undersøgt. Og med Morten Bødskovs udmelding ser de altså heller ikke ud til at blive det.